Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

øger, udenlandsk skønlitteratur og dansk skønlitteratur.
Forlaget har med den gastronomiske iværksætter
Claus Meyers Almanak begået en succes, der lader sig
måle med Hugh Johnsons vinbog i sin tid, og med bøger
som Puk Elgårds bog om den 100-årige Ellen vist, at
det aldrig er for sent at skrive sig ind i forlagshistorien.
inden for dansk skønlitteratur har Knud Romers Den
som blinker er bange for døden og Preben Mørkbaks Sven
Tveskæg markeret sig, og på udenlandsk skønlitteratur
har Karl Ove Knausgårds seksbindsværk Min kamp været
en milepæl, både i skandinavisk litteraturhistorie og
i Lindhardt og Ringhofs udgivelseshistorie.
Så forskellige disse eksempler er, taler de om en tendens,
der er ved at blomstre frem, en genre, som man
med Otto Lindhardts ord kunne kalde ”det frugtbare
møde mellem fakta og fiktion”. Der er en stigende interesse
for historier, der tager afsæt i virkeligheden, men
er båret af den samme fortælleglæde som man finder i
skønlitteraturen. Og så har litteraturen den fordel, at har
du først den markante fortællerstemme – så findes der
stort set ikke et emne, der ikke er interessant.
Georg Brandes satte for 140 år siden ild til parnasset
ved at hævde at ”Det at en Litteratur lever, viser sig i, at
den sætter Problemer under Debat.” Det gør sig stadig
gældende.
Det betyder naturligvis ikke, at al god litteratur er debatlitteratur
– en af bogens forcer er også dens blivende
kvalitet. i en tid hvor alle taler om kulturløshed og historieløshed,
er bogen det centrale medie, der konstant kan
bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 67 17-08-2011 15:22:52
67