Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

kunne få Jespersen og Pios backlist til at blomstre. Så tidligt
som i 1974 havde de i konkurrence med Gyldendal
forsøgt at købe forlaget, der blandt andet udgav Stefan
Zweig og Sigrid Undset, men også titler som Den store
Bastian og Saint-Exupérys Den lille prins. Jespersen og
Pios Forlag var i øvrigt en videreførelse af V.V. Pios forlag,
der i 1862 havde købt resterne af den første Bonniers
forlag, Gerhard Bonniers Forlag i København, for
656 rigsdaler. På den måde kom Lindhardt og Ringhof
– uden at vide det – pudsigt nok til at købe Bonnier, før
Bonnier senere købte dem.
i 1974 fik man et pænt afslag, men i 1985 lykkedes det
at købe Jespersen og Pios Forlag. Det var en begivenhed,
som vakte opsigt i pressen, og i Berlingske Tidende skrev
ninka, at nu var Lind hardt og Ringhofs smukke mahognimøbler
endelig kommet til deres ret – bag den uskyldige
kommentar blev der spurgt til, om forlaget var blevet
et “mahogniforlag” ligesom Gyldendal. Og noget kunne
tyde på, at Lindhardt og Ringhof efterhånden havde
fået den pondus, et mahogniforlag krævede. Forlaget
var blevet et af de stærkeste navne på boghandlernes hylder,
med håb og forventninger om at vokse yderligere, og
flyttede i 1991 fra de trange lokaler i Studiestræde til det
mondæne Kristiania gade i Østerbros ambassadekvarter.
Ottos gamle “partner in crime”, Ole Wivel, havde tidligere
udtalt til Berlingske Aften, at man på Gyldendal
“aldrig ville komme sig over tabet af Otto B. Lindhardt,”
og i 1986 gik Wivel selv til Lindhardt og Ringhof, da han
ville udgive Musikken kommer fra væggene. Lindhardt og
bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 37 17-08-2011 15:22:49
37