Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

og ‘The Poster’. Der begyndte at dukke økonomer op i
bogbran chen og spørge til, hvorfor man ikke udelukkende
udgav bestsellere? Det var en helt anden verden end
Gerts og Ottos. De var gammeldags håndværkere, og
når man startede hos dem, stod man i en slags mesterlære.”
“Da vi solgte, var økonomerne på vej ind på forlagene,”
tilføjer Hanne Ringhof, “så det var det helt rigtige
tidspunkt.”
Det blev op igennem 1980’erne klart, at den udenlandske
skøn litteratur, der havde været et af Lindhardt
og Ringhofs vigtigste aktiver, og som generelt havde
stået for langt størstedelen af omsætningen i bogbranchen,
var for nedadgående. Man kun ne stadig godt lide
John irving, men folk begyndte at spørge, om der mon
ikke fandtes en dansk John irving? Salgstallene på de
store udenlandske forfattere faldt dramatisk, og hvor en
ny John irving-roman tidligere havde solgt 15-20.000
eksemplarer, solg te den nu kun 3-6000. i midten af
1980’erne blev det også svært at finde nye, store, brede
navne på den danske litterære scene. Henrik Stangerup,
der kom til Lindhardt og Ringhof efter den berygtede
“Fredagsfejde” på Gyldendal, og Leif Davidsen hører til
blandt undtagelserne, der bekræfter reglen – generelt
var der afmatning, ikke bare hos Lindhardt og Ringhof,
men i den samlede danske bogbranche.
For at få en stærkere profil inden for dansk litteratur
ansatte Otto derfor Torben Madsen, som på det tidspunkt
var kulturredaktør på Information og med Lars
Ringhofs ord “kendte alle i det danske litterære miljø.”
bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 45 17-08-2011 15:22:50
45