Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

glædelige nyhed, at Otto Lindhardt meget gerne ville læse
min roman. Men hvordan skulle jeg få en ny kopi hjem?
Jeg respekterede Erik Vagn Jensens anmodning om, at hans
kopi med hans påtegninger og kommentarer ikke skulle afleveres
til et andet forlag. Det ville han sende hjem til min
svigerfamilie i Rødovre. Den russiske sangerinde er skrevet
på mit første tekstbehandlingsanlæg, en Amstrad Joyce,
som brugte næsten tre minutter på at printe en A4-side ud.
Det var det ene problem. Det andet var at få manuskriptet
til Danmark. Den danske ambassade vil le ikke tage manus
med hjem i diplomatsækken, og jeg turde ikke sende det
med posten.
Heldigvis kom en tekniker fra DR til Moskva i forbindelse
med installering af noget nyt udstyr. Gorm Andersen ville
gerne tage mit manuskript med hjem og personligt aflevere
det på Lind hardt og Ringhof, der dengang holdt til i
Studiestræde. Jeg kørte Gorm til lufthavnen og fulgte ham
opmærksomt og spændt, da han først gik igennem den omstændelige
told ud af Sovjetunionen og derefter KGB’s paskontrol.
Det var en stor lettelse at se ham forsvinde ind i
transitområdet i Sjeremetjeva-lufthavnen med Den russiske
sangerinde i håndbagagen.
En uge efter hørte jeg for første gang Ottos velmodulerede,
intelligente stemme i telefonen. Han takkede for manuskriptet,
som han havde læst med glæde og interesse, og
som han – oh jubel – med største fornøjelse ville udgive.
Men tiden var knap – vi var i maj – så måtte han sørge for
korrekturlæsning m.v., da han forstod, at det ikke var nemt at
få korrekturark til og fra Moskva? Selvfølgelig måtte han det.
86
bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 86 17-08-2011 15:22:52