Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

Elevplaner
Den engelske model fremhæver, at dokumentation er en afgørende
ramme for, at talentudviklingen kan tilpasses den enkelte
elevs behov og sikre elevens indflydelse på egen læring. Elevplanen
er her et centralt redskab til fremadrettede progressive
handleplaner, der kan understøtte elevens meningsfulde talentudvikling.
Nissen, Kyed og Baltzer peger på, at det afgørende
ved udmøntningen af konkrete handleplaner er, at eleven ved,
hvad der forventes for en given opgave på et givent tidspunkt,
og at elevens omgivelser inddrages i udarbejdelsen af målsætningerne.
Elevplanen skal derfor rumme målbare succeskriterier
for såvel lærer som elev. Derudover skal elevplanen indeholde
overvejelser om, hvilke redskaber eller anden støtte som eleven
har behov for, for at kunne leve op til de aftalte mål (Nissen, Kyed
& Baltzer, 2011: 143).
elevplaner
Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin
have en elevplan til brug for løbende evaluering. Formålet
med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens
planlægning og tilrettelæggelse, at styrke den løbende
evaluering af elevens udbytte af undervisningen og at
styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
Elevplanen skal indeholde to dele – en statusdel og en
opfølgningsdel. Elevplanens statusdel skal indeholde
oplysninger om resultater af den løbende evaluering i
undervisningen i alle fag. Opfølgningsdelen skal indeholde
oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne
af den løbende evaluering og de nationale test. Dette
fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte
elev bringes videre i forhold til sin læring.
Bekendtgørelsen om elevplaner præciserer, at elevplanen
alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for
lærernes, elevens og forældrenes arbejde med at følge op
på og forbedre effekterne af undervisningen.
Elevplanen skal være skriftlig, og den skal udleveres
regelmæssigt til elevens forældre, det vil sige mindst én
gang om året.
Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan for elever
på 8. og 9. klassetrin blev med virkning fra august 2009
samlet i én elev- og uddannelsesplan.
Kilde: Bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt
uddannelsesplaner i folkeskolen
4. vIden om talent og talentudvIklIng
Opsummering
Dansk forskning i talentudvikling har med inspiration fra amerikansk
og engelsk forskning sat fokus på at udvikle systematiske
metoder og strategier til undervisningsdifferentiering opad i forhold
til talentfulde elever. Undersøgelser af talentprojekter og talentklasser,
der har afprøvet intelligente og procesorienterede tilgange
til undervisningsdifferentiering, viser, at talentprojekterne
styrker elevernes motivation og faglige niveau. Talentprojekterne
indbefatter dog ofte, at eleverne forlader deres klasse for at indgå
i et talenthold eller talentklasse. Indsatser uden for undervisningen
sikrer på den ene side motivation og styrket faglighed hos
de talentfulde elever, men kan også medføre, at de talentfulde
elever ekskluderes fra det sociale sammenhold i deres klasse, og
at de overbelastes.
4.3. erfarInger med
talentIndsatser I danmark
Ud over ovennævnte forskning og undersøgelser har der været
igangsat en bred vifte af talentprojekter i offentligt og privat regi.
Undervisningsministeriet har siden afholdelsen af Talentcamp05
i 2005 støttet 26 talentprojekter i uddannelsessektoren. Projekterne
spænder lige fra talentcamps i grundskolen til talentakademier
i gymnasieskolen over deltagelse i verdensmesterskaberne
for lærlinge på de erhvervsfaglige uddannelser til talentudvikling
på de videregående uddannelser. Derudover har en række kommuner
og uddannelsesinstitutioner på egen hånd taget initiativer
til talentprojekter, og der er øget fokus på talentudvikling i
danske virksomheder.
Som led i talentarbejdsgruppens arbejde har NIRAS lavet en survey
af befolkningens, læreres og skolelederes holdning til talentarbejde
i folkeskolen samt kortlagt talentindsatserne i uddannelsessektoren
(NIRAS, 2010). I dette afsnit præsenteres resultaterne
fra surveyundersøgelsen og erfaringerne fra de mest centrale
talentprojekter i Danmark.
4.3.1. holdnIng tIl talentIndsatsen I
folkeskolen
Surveyen viser, at der er en positiv holdning til talenter i befolkningen.
86 procent af befolkningen erklærer sig enige i, at det er
accepteret at omtale andre personer som dygtige og talentfulde.
Det er i langt mindre grad acceptabelt at omtale sig selv som
dygtig og talentfuld. Kvalitative undersøgelser af talentindsatserne
i hele uddannelsessektoren peger desuden på, at det bliver
mere socialt accepteret at italesætte et talent, jo længere man
kommer i uddannelsessystemet.
Surveyen viser også, at der er forskelligartede holdninger til
fordelingen af ressourcer mellem de fagligt svage og de fagligt
stærke elever i folkeskolen. Generelt set tror skolens aktører mere
23