Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

38
5. strategI for talentudvIklIng I uddannelserne
5.2. folkeskolen
5.2.1. baggrund og fakta
folkeskolen
Folkeskolen er en ud af flere skoletyper, der går under betegnelsen grundskolen. Grundskolen tager sig af undervisning af børn i
den under-visningspligtige alder og omfatter også de frie grundskoler og frie kost-skoler.
Talentarbejdsgruppens arbejde har alene omfattet folkeskolen, hvori langt størsteparten – godt 82 procent – af børnene går.
styrIng og rammer
Folkeskolen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har der-for ansvaret for kommunens folkeskoler. Fra statsligt
hold mål- og ram-mestyres folkeskolen primært via folkeskoleloven, der regulerer de over-ordnede mål med folkeskolen
(formålsparagraffen) og en række øvrige grundlæggende vilkår.
Folkeskolen er en udelt skole, der bygger på princippet om undervis-ningsdifferentiering. Det følger af loven, at
undervisningens tilrettelæg-gelse, herunder valg af fag undervisnings-, og arbejdsmetoder og stofudvælgelse, i alle fag skal leve
op til folkeskolens formål, mål for fag og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Eleverne deles i klasser, hvor den overvejende del af den samlede årlige undervisningstid skal foregå. Undervisningen kan
organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddan-nelsen kan ske af praktiske
og pædagogiske grunde. Der kan også hold-dannes på baggrund af den løbende evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen.
Der findes i Danmark godt 1.500 folkeskoler eksklusive specialskoler mv.
fag og Indhold
Folkeskoleloven angiver en række fag og emner, som er obligatoriske for alle elever. Der er desuden tilbudsfag fra 7. klassetrin
(tysk - eventuelt fransk) og valgfag fra 8. klasse. Hver elev skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag.
Der er for folkeskolens fag og emner fastsat bindende nationale mål i form af fagformål, slut-, og trinmål.
skoleledelse og lærere
Stort set samtlige skoleledere i Danmark har en lærerbaggrund, svarende til cirka 99,7 procent (Skolens Rejsehold, 2010: 43).
75 procent af alle skoleledere har gennemført en eller anden form for lederuddannelsesforløb. Godt hver syvende skoleleder har
gennemført diplomuddannelsen i ledelse, der udbydes af professionshøjskolerne.
For at kunne undervise i folkeskolen skal læreren have en læreruddannelse. Der kan ansættes personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
En undersøgelse fra 2009 viser, at der er stor forskel på linjefagsdækningen i de enkelte fag (UNI-C, 2009). Tysk ligger i top, hvor
83 procent af klasserne dækkes af linjefagsuddannede lærere. I bund ligger kristendomskundskab, hvor kun 22 procent af
klasserne dækkes af en linjefagsuddannet lærer. Andre fag, der ligger lavt, er for eksempel natur/teknik med 30 procent, historie
med 44 procent og samfundsfag med 47 procent. Se figur 5.2 på næste side.
talentarbejde I folkeskolen
Der er ikke noget direkte krav i folkeskoleloven om, at der skal udarbejdes særlige tilbud til talentfulde elever ud over kravet om
undervisningsdifferentiering.
NIRAS’ undersøgelse af talentindsatsens i Danmark viser, at kun 12 procent af skolerne i dag har en talentstrategi/mål for støtte af
de stærke elever (NIRAS, 2010: 50).