Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

50
5. strategI for talentudvIklIng I uddannelserne
Endvidere mener arbejdsgruppen, med henblik på at højne fagligheden
generelt, at folkeskolerne, navnlig i forbindelse med
fravær af linjefagsuddannede lærere i udskolingen med fordel
kan anvende lærere med en anden målrettet baggrund end læreruddannelse
eller meritlæreruddannelsen for eksempel akademikere.
Kvalitet i læreruddannelsen sikrer talentfokus
Dygtige lærere er motorer for talentudvikling, og det forudsætter
kvalitetsudvikling af læreruddannelsen. Et kvalitetsløft i læreruddannelsen
skal bidrage til, at de kommende læreres mestring
af fagene styrkes i dybden og ikke alene i formidlingen. Det er
vigtigt, at der gennem en justering af læreruddannelsen fortsat
arbejdes på, at lærerne bliver fagfagligt dygtigere.
I regeringens udspil til en bedre folkeskole Faglighed og frihed
lægges der op til, at fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de
bedste studerende ved at indføre et generelt adgangskrav til læreruddannelsen.
Arbejdsgruppen tilslutter sig denne betragtning og peger på, at
et skærpet adgangskrav samtidig skal suppleres med øget kvalitet
i læreruddannelsen, således at de bedste studerende uddannes
til at undervise fremtidens talenter. Det er ikke tilstrækkeligt
at hæve adgangstærsklen, hvis ikke uddannelsens niveau og
indhold følger med, og hvis karriere- og specialiseringsveje samt
arbejdsvilkår ikke er egnede til at fastholde talenter i lærergerningen.
Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en
større relevant praksisnær forsknings- og udviklingsindsats på
læreruddannelsen for at bygge viden op inden for professionsfeltet.
Denne forskning i praksisnære områder skal ske i et tæt
samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne.
Ph.d.-opkvalificering af undervisere på læreruddannelsen er her
et afgørende skridt for, at den aktuelle og relevante forskning
anvendes på læreruddannelsen. Men det er afgørende, at denne
forskningsmæssige opkvalificering fastholder et stærkt fokus på
folkeskolen frem for at fjerne sig fra den. En forskningsmæssig
opkvalificering må ikke akademisere læreruddannelsen væk fra
skolen.
Arbejdsgruppen mener, at der er behov for en skærpelse af vurderingen
af de lærerstuderendes praktikperioder. I dag bliver de
lærerstuderende vurderet med bestået eller ikke-bestået, når de
afslutter en af deres i alt fire praktikperioder, som er fordelt over
uddannelsens fire år. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der i
forbindelse med faget praktik har været en tendens til, at denne
del af uddannelsen ikke anses som lige så fagligt forpligtende
som andre fag i uddannelsen. Praktikken er en vigtig del af at blive
en kvalificeret lærer, der kan lede en klasse samt forberede og
gennemføre undervisningsforløb, herunder ikke mindst spotte
og udvikle skolens talenter. Arbejdsgruppen mener derfor, at det
kraftigt bør overvejes at indlægge en prøve, hvor der gives en
karakter efter 7-trins-skalalen for at signalere, at praktikken er en
lige så vigtig del af læreruddannelsen som de øvrige fag.