Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

74
5. strategI for talentudvIklIng I uddannelserne
Mangel på praktikpladser har endvidere skræmt mange af dem,
der har andre muligheder, og disse andre muligheder er gymnasiet.
Flere talentfulde unge vil også give flere praktikpladser,
fordi moderne virksomheder vil få incitamenter til at tænke i
karriereudvikling mere end i traditionelle læreforløb, og vil dermed
efter alt at dømme stille flere pladser til rådighed. Der er en
formodning om, at flere talentprogrammer i sig selv vil motivere
flere store avancerede virksomheder til at være med til at uddanne
erhvervsuddannelseselever. Uden et større engagement
fra store, moderne virksomheder er det vanskeligt at forestille sig
en bæredygtig og slagkraftig talentindsats på erhvervsuddannelsesområdet.
En løsning kunne være at udvikle erhvervsuddannelserne med
en ny struktur med mindst to parallelle uddannelsesspor, i det
følgende benævnt hovedsporet og talentsporet. De to spor får
de samme ressourcer i form af uddannelsestid, men talentsporets
undervisning har et højere fagligt niveau, og det faglige slutniveau
bliver derfor væsentligt højere.
Arbejdsgruppen er bekendt med, at nederlandsk forskning og
uddannelsesforsøg tyder på, at talentforløb kan gennemføre obligatorisk
pensum på 60 procent af tiden. Hvis en sådan synergi
kan etableres, kan det faglige slutmål blive ganske betydeligt højere,
end det er i dag.
Hvis det skønnes, at denne synergi ikke i sin helhed kan etableres,
anbefales det at udvide teoridelen i talentdelen, så den for eksempel
stiger fra de nuværende 25 procent til 40 procent.
Praktikdelen kunne nedsættes tilsvarende, så den samlede uddannelsestid
ikke ændres. De faglige udvalg kan udvikle talentsporet
inden for de uddannelser, der er særligt konkurrenceudsatte,
eller inden for uddannelser, hvor det vurderes, at der af
andre grunde er behov for at højne det faglige niveau.
Det bliver samtidig nødvendigt at stille højere krav til de skolemiljøer,
hvor uddannelsernes talentspor skal gennemføres i henseende
til teknologi, virksomhedstilknytning og lærernes faglige
kvalifikationer. Dette bør indgå i en fremtidig udbudsgodkendelse.
På en række globaliseringstruede uddannelsers hovedforløb er
der allerede i dag behov for færre udbudssteder, og i et fremtidigt
talentspor skal der nødvendigvis være så få udbydende skoler, at
man kan sikre en ordentlig kvalitet og en bæredygtig økonomi.
Til gengæld kan man opnå, at de skoler, der gennemfører talentsporet,
kan have en faglig trækeffekt i forhold til hovedsporet i
henseende til udvikling af undervisningsmaterialer, metoder, og
it-systemer. Derved kan man højne hele erhvervsuddannelsesområdet.
Man bør overveje at gøre uddannelsen i talentsporet
mere professionsrettet.
Arbejdsgruppen skal dog samtidig pege på, at en ny struktur for
erhvervsuddannelserne med et talentspor kan indebære en fare
for, at erhvervsuddannelserne deles i A- og B-uddannelser.
NIRAS’ kvalitative undersøgelse viser dog, at det er mere socialt
accepteret for eleverne at italesætte deres talent på ungdomsuddannelserne
end det er i folkeskolen: ”..Samtidig giver interviewene
indtryk af, at eleverne i udskolingen og på ungdomsuddannelserne
har erfaret, hvordan de selv og deres kammerater
har truffet et valg om fremtidig uddannelse, og de har den vej
rundt oplevet, at det er ”okay” at være forskellig fra klassekammeraterne;
det er accepteret at have evner” (NIRAS, 2010: 13).
læreruddannelse og efteruddannelse
NIRAS’ undersøgelse viser, at lærerne er centrale for, om og hvordan
der arbejdes med talenter (NIRAS, 2010: 66). Det gælder
også for lærerne på erhvervsuddannelserne. De fleste lærere på
erhvervsskolerne ansættes på baggrund af deres faglige uddannelse
og kompetencer, mens den pædagogiske uddannelse foregår
inden for de første to års ansættelse
Den nye læreruddannelse for erhvervsskolelærere – en uddannelse
på diplomniveau – indeholder ikke direkte aspekter af talentudvikling,
og der findes ikke nogen forskningsbaseret viden
i Danmark om at udvikle og stimulere talenter i erhvervsuddannelserne.
Der er på den anden side heller ikke noget, der forhindrer
at indarbejde talentperspektivet i den lokale udfoldelse af
kompetencemålene for uddannelsen.
Der vurderes derfor at være et uudnyttet potentiale i at udfolde
læreruddannelsen, således, at lærerne får kompetencer til at
planlægge undervisning, så også de talentfulde elever får udfordringer
i erhvervsuddannelserne.
Rammerne for talentarbejdet i erhvervsuddannelserne adskiller
sig på flere måder fra de øvrige ungdomsuddannelser. Et væsentlig
karakteristikum er, at eleverne ikke er så længe på skolerne ad
gangen, hvilket stiller krav både til en målrettet indsats, når de er
på skolen, og et godt samarbejde med praktikvirksomhederne
(NIRAS, 2010: 63).
Institutionsledelse
Det er vigtigt, at talentindsatsen ikke bare er et projekt, der bæres
frem af ildsjæle og kun løber over en begrænset periode og med
et begrænset volumen.
Ledelsen på institutionerne vurderes som en væsentlig faktor for,
at talentindsatsen kan udfoldes i en systematisk og kontinuert
indsats og ikke ender som enkeltstående og tidsafgrænsede projekter
(NIRAS, 2010).