Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

66
5. strategI for talentudvIklIng I uddannelserne
5.3.3. arbejdsgruppens anbefalInger
anbefalIng 1: fortsæt den posItIve bØlge om konkurrencer og olympIader
De fleste gymnasier deltager i begivenheder som faglige konkurrencer og talentcamps, især på det naturvidenskabelige område. Dette område er
lige nu den klareste talentindsats på de gymnasiale uddannelser.
det anbefales, at begivenheder som faglige olympiader og konkurrencer etableres i flere fag og fagområder end tilfældet er i dag, og at skolerne
fortsat og mere systematisk arbejder med deltagelse i disse begivenheder. Etableringen af nye faglige olympiader og konkurrencer må ske i et samarbejde
mellem faglærere og faglige organisationer.
anbefalIng 2: Inddrag talentarbejdet I pædagogIkumuddannelsen
De danske gymnasielærere er universitetsuddannede og er således funderet i en stærk dybdefaglig identitet med høje ambitioner. Men lærerne har
brug for specifikke kompetencer til at afklare, hvem talentarbejdet skal omfatte, og hvordan de talentfulde elever spottes, udvikles og stimuleres.
det anbefales, at Syddansk Universitet inddrager det at spotte, udvikle og stimulere talentfulde elever i den teoretiske pædagogikumuddannelse.
Det kan eksempelvis ske ved at behandle emnet i de generelle pædagogiske kurser, gerne fulgt op af ændringer i pensum i teoretisk pædagogikum,
når det relevante forskningsbaserede materiale foreligger.
anbefalIng 3: dIdaktIsk desIgn
Hvis talentarbejde skal være en større og vigtigere del af de gymnasiale uddannelsestilbud, er det nødvendigt også at etablere tilbud til talentfulde
elever inden for den almindelige undervisningstid.
det anbefales, at skolerne udarbejder berigede læreplaner til grupper af talenter, som tilfører uddannelsen en ekstra dimension i form af arbejde
med de kendte fag i nye sammenhænge og på innovative måder. Det bør fremgå af eksamensbeviset, at eleven har læst efter en beriget læreplan i
et givet fag eller faggruppe.
anbefalIng 4: smIdIggØre bekendtgØrelser
De gymnasiale ungdomsuddannelsers bekendtgørelser er meget detaljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en given uddannelse og
med hvilket timetal. Endvidere skal hver enkelt elev udarbejde store mængder af skriftligt arbejde, som minimerer tiden til talentaktiviteter. Generelt
set er der altså brug for flere lokale frihedsgrader på skolerne.
det anbefales, at regeringen arbejder for, at skolens leder gives beføjelse til at kunne reducere et fags timetal eller helt lade et valgfag på C- eller
B-niveau udgå, hvis en elev deltager i talentundervisning i et tilsvarende omfang.
det anbefales, at regeringen arbejder for, at hver studieretning tildeles et samlet timetal og en samlet elevtid, som skolens leder får beføjelser til
at fordele på indgående fag, herunder differentiere timernes fordeling på de enkelte fag afhængig af eleven.
det anbefales, at regeringen arbejder for, at skolens leder gives beføjelse til at kunne omlægge det skriftlige arbejde i talentaktiviteter for den
enkelte elev, for eksempel så eleven kun har skriftlige afleveringer i dansk, studieretningsfag på A-niveau og engelsk og matematik på B-niveau.
anbefalIng 5: arbejdstIdsaftaler og ressourcer
Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens muligheder for at dele hold, men det gør arbejdstidsaftalerne og økonomien.
det anbefales, at overenskomsternes parter skaber øget mulighed for, at skoleledelsen kan realisere en styrket differentiering i honoreringen,
så den matcher det forskelligartede arbejde, som læreren udfører for at bistå eleven på de mangfoldige måder, som udviklingen af talenter fordrer.
anbefalIng 6: forplIgt aftagerInstItutIoner på talentarbejdet I de gymnasIale uddannelser med etablerIng af
junIor colleges
Studerende og undervisere fra aftagerinstitutioner skal i langt højere grad end tilfældet er i dag inddrages som mentorer og undervisere i de gymnasiale
uddannelser. Endvidere vil elevens overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer blive mere glidende.
det anbefales, at skolerne inddrager aftagerinstitutioner og virksomheder i undervisningen af talentelever, og at der oprettes Junior Colleges.
Junior Colleges skal være systematiske samarbejder mellem skoler, aftagerinstitutioner (for eksempel universiteter og professionshøjskoler eller erhvervsakademier)
og virksomheder. Medlemmer af et samarbejde skal diskutere indholdet i talentets curriculum og udvikle forløb, som kan skabe
udviklingsmuligheder for talentet.