Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

10 , 11 , 12
undervIsnIngsdIfferentIerIng I
erhvervsuddannelserne
I erhvervsuddannelseslovens § 28 beskrives differentiering
således: ”Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages
hensyn til elevers ønsker og tilstræbes den differentiering
af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes
forudsætninger og interesser tilsiger. Eleverne skal kunne
vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske
i de enkelte fag.”
Grundforløbet i en erhvervsuddannelse skal være en
praksisnær fleksibel indledende del af erhvervsuddannelsen.
Grundforløbet skal indeholde undervisning, der på
baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer
kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og
mulig-heder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og
personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et
hovedforløb, eventuelt speciale. Grundforløbet skal videre
kunne bidrage til at supplere kvalifikationer med hensyn til
studiekompetence. 10
Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbene
både som individuelle tilrettelagte forløb og som særligt
strukturerede forløb (grundforløbspakker), således at det
samlede tilbud er egnet til at imødekomme alle elevers
behov og forudsætninger. 11
På erhvervsuddannelsesområdet opererer man med
begrebet præstationsstandarder, hvorved man forstår de
forskellige niveauer, som de faglige udvalg beskriver de
enkelte fag på – fra begynder- til ekspertniveau.
Der er etableret et nyt niveau i beskrivelse af
præstationsstandarder – ekspertniveauet. Her kan de
faglige udvalg beskrive specialefagene, og ekspertniveauet
er kendetegnet ved, at eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver
og kan argumentere for valgte løsninger
af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til
at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny
kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage
i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau
lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet
at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere
arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og
resultatet sikres. 12
10) Bekendtgørelse nr.1514 af 15. december 2010 § 18.
11) Bekendtgørelse nr.1514 af 15. december 2010 § 57 stk.3.
12) Bekendtgørelse nr.1514 af 15. december 2010 § 29 stk.2.
5. strategI for talentudvIklIng I uddannelserne
5.4.2. væsentlIge faktorer for
talentudvIklIngen
Ved den seneste reform af erhvervsuddannelserne er der skabt
rammer for undervisningsdifferentiering og for, at de stærke elever
kan få større udfordringer i form af grundforløbspakker som
særligt strukturerede forløb i forhold til elevers behov og forudsætninger.
Der er ligeledes indført trin og niveaudeling.
Senest er loven om Eux (studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelserne), der forener en faglig
uddannelse med gymnasiale fag. Denne kombination er med til
at udfordre de bogligt stærke elever, og når eleverne har færdiggjort
Eux, har de både et svendebrev og et eksamensbevis for
en gymnasial eksamen. Det betyder, at eleverne bliver uddannet
som håndværkere, men samtidig tager eksamen i de mere boglige
gymnasiale fag, der kræves, hvis de efterfølgende ønsker at
søge ind på en videregående uddannelse. Eux giver dermed eleverne
et bredere sæt af kompetencer, og dermed gode vilkår for
dygtige elever med gymnasiale evner.
Arbejdsgruppen er særligt optaget af at styrken mulighederne
for talenter med erhvervsrettede evner.
konkurrenceevne og globalisering
Faglærte udgør en del af kernearbejdskraften i mange danske
virksomheder, og faglært arbejdskraft er dermed også en væsentlig
forudsætning for den fortsatte tilstedeværelse af produktion
i Danmark i en tid med stærk konkurrenceudsættelse. Det
gælder ikke alene for de globalt orienterede virksomheder, men
også for hele underskoven af mindre virksomheder, der i høj grad
tegner den danske erhvervsstruktur.
I denne erhvervsstruktur er en tæt sammenhæng mellem produktion
og udvikling en væsentlig forudsætning for konkurrencedygtighed
nationalt og på det globale marked. Det understreger
samtidig vigtigheden af, at erhvervsuddannelserne er gearet
til at imødekomme de behov, der er for faglærte kompetencer
inden for spændet af produktion og udvikling samt national og
international orientering.
Det gælder ikke mindst i forhold til, at de talentfulde elever i erhvervsuddannelserne
får muligheder for og plads til at udvikle
sig og blive udfordret, så de kan udnytte deres potentiale til fordel
for samfundet og deres egne interesser og ambitioner.
Det må samtidig formodes, at praktikpladsudbud og det faglige
niveau på uddannelserne i en vis udstrækning er forbundne størrelser
forstået således, at opnåelse af højere fagligt niveau og
etablering af flere praktikpladser kan være hinandens forudsætninger.
Dette gælder formentlig særligt på de globaliseringsud-
69