Talentudvikling - evaluering og strategi - Undervisningsministeriet

love og regler
I det følgende fokuseres på de rammer for undervisningen, som
læreren skal agere inden for: love og regler. På folkeskoleområdet
vil det særligt sige klassen som organisatorisk enhed, hvor
den overvejende del af undervisningstiden skal finde sted, regler
om undervisningsdifferentiering, holddannelse, fagrække, Fælles
Mål mv.
Kravet til undervisningsdifferentiering er primært behandlet under
punktet underviseradfærd side 44.
Der er ikke i NIRAS’ undersøgelse fremkommet egentlige pointer,
der har med lovgivningen eller lovgivningsmæssige begrænsninger
for talentindsatsen at gøre, selv om der er spurgt til det.
NIRAS vurderer, at det kan være et udtryk for, at respondenterne
i undersøgelsen har forholdt sig til den indsats, de har gennemført,
og som er tilrettelagt inden for rammerne af den eksisterende
lovgivning (NIRAS, 2010: 57).
Når der i den kvalitative del af NIRAS-rapporten er spurgt om,
hvad respondenterne gerne ville sætte i gang af talentindsatser,
hvis der ikke var grænser, er det meget få personer, der ønsker at
ændre på nogle af de lovgivningsmæssige præmisser. Respondenter
ønsker i langt højere grad at have og kunne dedikere flere
ressourcer til talentindsatsen. Dette kan naturligvis ikke nødvendigvis
tages som udtryk for en gennemgående tilslutning til rammerne,
snarere at de ikke er blevet opfattet som hæmmende.
Som tidligere nævnt, viser NIRAS-rapporten, at den talentindsats,
som de fleste talenter møder, kan begribes inden for rammen af
skolens pligt til undervisningsdifferentiering. Dette betyder i videre
omfang, at de strukturer, som skolen er baseret på, udgør
en ramme for, hvordan talentudviklingen i undervisningen kan
finde sted. Men NIRAS stiller også spørgsmål til, om rammerne
udnyttes godt nok – og om rammer i sig selv stimulerer til eller
befordrer talentudvikling.
Arbejdsgruppen mener, at rammerne fremadrettet i højere grad
aktivt bør understøtte og fremme talentudvikling og er enig med
konklusionerne fra NIRAS’ undersøgelse i, at der er behov for at
se nærmere på de rammer, der i dag er for talentarbejdet. Er folkeskolens
krav til undervisningsdifferentiering – herunder at alle
elever kan få tilstrækkelige udfordringer, der bevarer motivationen
for læring – understøttet godt nok af for eksempel de regler,
der i dag er gældende for holddannelse, og understøtter fagrækken,
målene, eventuelle læreplaner og undervisningsmaterialer i
tilstrækkelig grad talentarbejdet.
5. strategI for talentudvIklIng I uddannelserne
reglerne om holddannelse:
• § 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jævnfør
§ 17, stk. 1. På små skoler kan en klasse omfatte flere
klassetrin op til 7. klassetrin.
• Stk. 4. I børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan
undervisningen organiseres i hold inden for den
enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.
Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske
grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen, jævnfør § 13, stk. 2, kan inddrages som
en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede
holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som
en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det
enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og
kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt
kun ske for kortere kurser.
• Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres
i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser
og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og
pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende
evaluering af elevernes forskellige behov, jævnfør § 13,
stk. 2, og § 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en
løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et
helt skoleår ad gangen.
• Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres
klasse i den overvejende del af undervisningstiden,
jævnfør stk. 1.
Kilde: Folkeskoleloven
53