ESKIMOTID - DanBBS

20
åbenlyse substantialitet, dens magtudfoldelser og fortsatte levedygtighed - fokuseres der
på en omvendt bevægelse fra den semiotiske teori over på forholdet mellem kolonisator
og koloniseret. Men det er også, fremhæver hun, i modstrid med de af Bhabhas egne
læsninger og dekonstruktione r af koloniale tekster, der fremhæver teksternes
instrumentalitet i forhold til de koloniale intentioner, og som derved giver værdifuld
indsigter i specifikke koloniale forhold gennem teksternes brudflader og
usammenhænge. I disse andre tilfælde praktise rer han, i følge Parry, sprog-modellen i
dens "svage" form, dvs. en form, hvor teksterne ganske vist læses mod hårene, med
opmærksomheden rettet mod sprogets figurativitet, diskursens retoriske strategier, og
forekomsten af aporiske forhold mellem det der siges og gøres - men hvor der alligevel
er tale om kulturelle eller historiske analyser indenfor et realistisk paradigme.
Når Bhabha altså er værst, fremstår han for Parry (som Said for Ahmad)
som en priviligeret intellektuel, der - med al sin sværmen f or det uhjemlige, det
diasporiske, i sin begejstring over følelsen af egen social marginalitet og hybriditet - er
helt ude af trit med ikke bare den tredje verdens undertrykte masser, men også mindre
privilegerede postkoloniale migranter. I sin læsnings "s tærke" form skriver han på "the
poetics of relocation and reinscription", snarere end på "the "grim prose" of low-waged
workers in western capitals, and contract labourers in the Gulf states or other centres of
capitalist growth within the Third World". 1
Subalternt
I forlængelse af Parrys kritik er det nærliggende at tænke på Gayatri Spivaks
jævnføring: "The postcolonial intellectuals learn that their privilege is their loss. In this
they are a paradigm of the intellectuals." 2 Spivak er dog ikke mindre teoretisk-
dekonstruktionistisk forpligtet end Bhabha 3 , som det bl.a. fremgår af hendes samarbejde
med den såkaldte Subaltern Studies group, dvs., hendes redigering, sammen med
Ranajit Guha, af samlingen Selected Subaltern Studies 4 . Spivaks introducerende opgave
1 Ibid., p 20.
2 Gayatri Chakravorty Spivak, "Can the Subaltern Speak", i Cary Nelson og Lawrence Grossberg (red.),
Marxism and the Interpretation of Culture, Macmillan, London, 1988.
3 Spivak vil antagelig af en del være kendt for sin engelske oversættelse af og 80 -siders forord til Jacques
Derridas De la grammatologie (Of Grammatology, The Johns Hopkins University Press, Baltimore,
1976).
4 Ranajit Guha og Gayatri Chakravorty Spivak (red.), Selected Subaltern Studies, Oxford University
Press, Oxford, 1988.