ESKIMOTID - DanBBS

30
Udfordringen i Haraways tilgang består således i at analysere det
objektiverende-tilegnende potentiale i de videnskabelige diskursers fortællinger,
samtidig med at man, når det ikke lykkes at holde sig fri af objektiverende og tilegnende
manøvrer, i det mindste er bevidst om, at man i opgøret med videnskabens fortæl linger i
en eller anden grad kommer til at fortælle på samme måde. Haraway skelner i denne
forbindelse mellem to benævnelsesstrategier, nemlig hhv. identification og
deconstruction: "In my sense, deconstruction does not forbid identification; rather, it
displays what kind of move it is and forces responsibility for making it if one chooses to
do so. The responsibility is never authorized or justified by "nature" or the "body,"
which are precisely what get constructed by moves in the same political-semiotic family
with identification. Identification without acknowledging itself claims to come to rest
outside constructive practices; deconstruction is forced to remain inside fields of
shiftable meanings. Making meanings shift is material political practice." 1
B) DEN LOKALISEREDE FELT
Antropologi og indfødthed
Jeg skal i det følgende forsøge at holde fast i det dekonstruktionistiske kind of move - i
spørgsmålet om, altså, hvad den diskursive forpligtethed tillader eller forbyder, hvordan
den tvinger, hvad dens ansvarlighed er legitimeret eller affirmeret af, og i det hele taget
hvor langt, som vi kan sige med Spivak, den matcher sin egen diskurs. Samtidig vil jeg
orientere mig mod mere hjemlige himmelstrøg, nemlig i og med en antropologisk
drejning, som i første omgang fører over James Cliffords meta-etnografiske allegori-
begreb. Heri vil jeg se en anknytning dels til Haraways narrativitet, men dels også til
hendes forskydning af det ideologikritiske over i det moralske.
Mht. begrebet allegori henholder Clifford sig til litteraturteoretikeren Paul
de Mans analyse af forholdet mellem allegori og symbol i den romantiske æstetik. På
samme måde som de Man gør op med valoriseringen af symbolet på bekostning af
allegorien, vil Clifford ved at fremhæve det allegoriske gøre op med de positivistiske,
realistiske og romantiske ingredienser i det 20. århundredes antropologi: "Allegory
1 Ibid., note 6, pp 417-18.