ESKIMOTID - DanBBS

42
begrænsethed, Said noterer hos Raymond Williams: "[..] I sense a limitiation in his
feeling that English literature is mainly about England [..]" 1 . Det bedagede og
fornemmelsen af en trækken sig ind i sig selv, som fremmanet i Ishiguros Darlington
Hall, kontrasterer selvfølgelig med en forudliggende ekspansivitet og opbyggelse, som
den på samme tid hviler på, overhales og konsumeres af. Heri kan vi måske se en
demonstration af den kontramodernitet, som i følge Bhabha er på spil i moderniteten, en
kontraritet altså af afvikling og opbygning, af diskursiv åbning og lukning, hvis
primitivistiske supplement jeg i det følgende vil spore mig ind på. Det eksempel, jeg her
vil anføre, hentet fra Fridtjof Nansens beretning fra hans rejse over Grønlands
indlandsis, repræsenterer altså en foregrebet modernisering af Lord Darlington's univers
med dets engagement i det engelske appeasement diplomati. Nansens beretning, der,
som alt hvad der har at gøre med den store nordmand, er renset for armchair kvalitet, er
trykt i 1890, og skildrer ikke blot Nansens heldigt gennemførte rejse tværs over
Grønland, men tillige hans nødtvungne overvintring i Nuuk, indtil et skib kunne føre
ham og hans fire rejsefæller hjem til Norge.
Ekspeditionsdeltagerne nåede, efter en dramatisk tur gennem storisen,
sidst i juli 1888 ind til Grønlands Østkyst. Isens bevægelser havde ført dem langt mod
syd, hvorfor de måtte ro deres både op langs kysten mod Angmagssalik området, det
planlagte udgangspunkt for turen tværs over Grønland. Dette område var hovedsagelig
kendt som resultat af den berømmelige Konebådsekspedition ledet af den danske
flådeofficer Gustav Holm, for hvem det var lykkedes at trænge frem til Angmagssalik i
1884. Et halvt århundrede tidligere havde en anden dansk flådeofficer, W. A. Graah,
berejst de samme strøg, uden dog at nå helt frem til det Angmagssalik, hvis eksistens
man på denne tid blot kendte til gennem de indfødtes informationer. På den baggrund
forstår man, at Nansen måtte forestille sig at rejse gennem ganske spredt beskrevet land,
som ydermere, selv efter eskimoiske forhold, var ganske tyndt befolket af næsten
uberørte vildmænd.
På andendagen af deres slidsomme sejlads nordover langs kysten støder de
for første gang på indfødte, to kajakmænd, den ene iført bomuldsanorak og med kasket
på hovedet:
1 Said, Culture and Imperialism, p 14.