ESKIMOTID - DanBBS

40
Kolonialitet og Køn
Som nævnt i det ovenstående har Said argumenteret for en kont rapunktisk læsning, der
kan opspore det undertrykte koloniale abroad i det 19. århundredes engelske roman, og
herigennem påvise sammenhængene mellem den narrative autoritets mønstre på den ene
side og imperialismens ideologiske konfigurationer på den anden. I dette kan vi se, ikke
så meget et modstykke til Auerbachs konservative high humanism, som Ahmad vil, men
måske snarere en slags (med Bhabhas term) kontramoderne korrektion af Raymond
Williams, der af Said omfattes omtrent som Foucault, dvs. med kritisk reverens. Saids
kontrapunktisk-korrigerende kritik, kan man sige, supplerer den kulturalistiske
litteraturkritik med de referencer, den selv udelader, nemlig referencerne til Indien,
Afrika, det mellemste og fjerne Østen, og supplerer Williams structure of feeling med
structures of attitude and reference til imperiets kulturelle topografi 1 .
Saids korrektion kan ses som et forsøg på det, jeg har kaldt en jævnførelse
- alignment - af imperiets og, i forhold til Williams, klassesamfundets skel, en
jævnføring , hvis mulighed er fremhævet af flere 2 , og hvis ønskværdighed da også er
blevet fremhævet af Williams selv: " Thus one of the last models of ”city and country” is
the system we now know as imperialism." 3 Selvfølgelig kan man i dette billede, the last
model, fornemme en forestilling om et noget nytilkomment og yderligt fænomen, og
dermed, som Said vil, en modstand mod at lukke det ind i det engelske Englands diskurs
over sig selv.
Kazuo Ishiguro har i sin roman The Remains of the Day leveret en
glimrende allegori over denne modstand eller reservation, som man kan sige, i forhold
til alt ikke British og ikke great. Romanens fortæller, butleren Stevens, tænker i året
1953 tilbage på sin tid, dvs. mellemkrigstiden, i Lord Darlingtons tjeneste, i en søgen
efter at definere sin beskæftigelses idealer, som han så målrettet har søgt at efterleve:
what is a great butler? Storartetheden har han netop haft en enestående lejlighed til at
1 Jvf. Edward W. Said, Culture and Imperialism (Vintage, London, 1994 (1993)), p 61.
2 Stratton og Ang skriver om cultural studies tre founding fathers, Richard Hoggart (northern workingclass
family), Raymond Williams (welsh) og Stuart Hall (Jamaican): "[..] all three worked on a cultural
studies in Britain which articulated a redefinition of culture by breaking down, in theoretical terms, the
equation of the dominant culture with culture per se, opening up the terrain of the cultural for struggle,
negotiation, and resistance. In this sense, we can suggest that the energizing impulse of British cultural
studies has historically precisely lain in this critical concern with, and validation of, the subordinate, the
marginalized, the subaltern within Britain." Jon Stratton og Ian Ang, "On the impossibility of a global
cultural studies", p 376.
3 Raymond Williams, The Country and the City (Chatto & Windus, London, 1973), p 278.