ESKIMOTID - DanBBS

24
Said har i en lignende ånd argumenteret for den svage teori, for et
intellektuelt projekt, hvori vi netop ved at gøre modstand mod den teoretiske magt, ved
at modsætte os sådan noget som afskrivningen af subjektiviteten, bringer os selv på linie
med virkeligheden, og bliver i stand til at afspejle historien om hegemonisk magt og
subaltern modstand. Med speciel reference til Foucault opfordrer Said os til at huske
"[..] that history does not get made without work, intention, resistance, effort, or
conflict, and that none of these things are silently absorbable into micronetworks of
power." 1
I følge Spivak gælder det alt så om at vende umuligheder - den
selvtilstrækkelige vestlige kulturalisme - til muligheder, nærmere bestemt ved en
erkendelse af den vestlige imperialismes historie som passende område, appropriate
field, for humanismens krise, for analysen af epistemisk vold i konstruktionen af subjekt
og ikke-subjekt. Heri kan vi, så klart som sagens dekonstruktionistiske natur tillader det,
se Spivaks eget forsøg på at lade sig affirmere; hendes dekonstruktion kan, i og med
forestillingen om det passende/tilpassede, ikke længere matche hendes diskurs, men
brydes op in a scrupulously delineated "political interest" 2 .
Et lignende moment indtræffer, så vidt jeg kan se, i Bhabhas allerede
nævnte opsporing af en kolonial kontramodernitet i det 18. og 19. århundredes moderne
vestligheds matricer - en kontramodernitet, der til den ene side vender sig mod
dikotomier som tredje verden/første verden, og til den anden side mod den
evolutionistiske historicisme, der fører os gennem det moderne til det post-moderne, og
videre følger denne udviklings forplantninger ud i det postkoloniale. At vi her står
overfor et affirmationens kritiske punkt, fremgår også af, at vi har at gøre med
personlige overbevisninger: "My growing conviction has been that the encounters and
negotiations of differential meanings and values within "colonial" textuality, its
governmental discourses and cultural practices, have anticipated, avant la lettre, many
of the problematics of signification and judgement that have become current in
contemporary theory - aporia, ambivalence, indeterminacy, the question of discursive
closure, the threat to agency, the status of intentionality, the challenge to "totalizing"
concepts, to name but a few." 3
1 Edward W. Said, The World, The Text, and the Critic (Vintage, London, 1991), p 245.
2 Ibid., p 16.
3 The Location of Culture, p 173.