ESKIMOTID - DanBBS

34
problematiseres, er altså ikke mindst forholdet mellem felt- og skrivearbejdet, hvorved
antropologen vender sig mod sin disciplins tekstualitet, mod dens politiske og æstetiske
dimensioner. Som jeg ser det, kan den tekstuelle tendens anskues som en vending bort
fra det angivelig desinteresserede hvad, og henimod sammenhængene mellem det
æstetiske hvordan og det politiske hvorfor. Hertil, kan man sige, føjer Sørensen et
praktisk-fornuftig sådan som betegnelse for den måde, hvorpå han søger at håndtere og
overkomme refleksivitetens problematik, hvorpå han søger at fokusere på noget andet.
Den diskursanalytiske tilgang vil fremhæve, at folk ikke bare findes i og af
sig selv, men altid er fremstillet, og også altid fremstillet af folk selv. Vi er alle, uanset
hvilket analytisk eller reflektorisk niveau vi befinder os på, spundet ind i diskurser, og
skellet mellem ord og ting er på denne måde destabiliseret. Men, som læsningen af Bo
Wagner Sørensens bog også vil vise: destabiliseringen synes samtidig at fordre en
modsatrettet, stabiliserende effekt, for så vidt der stadig skal kunne skelnes mellem
kulturen derude og det antropologiske ærinde, dvs., for så vidt der, analogt med et skel
mellem ord og ting, skal kunne skelnes mellem antropologiens disciplin og dens
kulturelle objekt.
Diskursanalyse betegner hos Sørensen et opgør med en masse traditioner
og tendenser - den arkæologisk -kulturhistoriske, den organisk-materialistiske og
økofunktionalistiske tradition, den psykologiserende tendens samt tendensen til at søge
kausale forklaringer i folkedybet. Alene betegnelserne for disse ting sandsynliggør, at
de, som Sørensen skriver, har ligget som en kvælende dyne over grønlandsforskningen,
og drænet analyserne for liv . I kontrast hertil annoncerer han sit andet ærinde:
"En diskursanalytisk fremstilling vil ofte være flertydig af den simple
grund, at den repræsenterer mange stemmer. Ikke nødvendigvis stemmer i bogstavelig
forstand, men stemmer forstået som måder at opfatte og fremstille tingene på.
Virkelighedens kaos kan således siges at blive trukket ind i teksten, men kun til en vis
grad, da mine pointer og konklusioner gerne skulle gå rent hjem hos læseren undervejs.
Personligt finder jeg den stil, der kan udfoldes i diskursanalysen, forfriskende." 1
Sørensens bog er baseret på en felterfaring, nemlig et ophold i Nuuk i
1988-89, hvorunder han gennemførte en interviewundersøgelse af, hvordan
grønlændere tænker i køn og vold. En af baggrundene for emnevalget var det sørgelige
1 Magt eller Afmagt?, p 14.