ESKIMOTID - DanBBS

22
fortolkes, af diskontinuiteterne og heterogeneiteten i forholdet mellem den historiske
disciplin og det subalternes dukken op i den hegemoniske diskurs. Således anskuet, som
forfejlet bevidsthed/bevidst fejlen, kan historikerens strategi udlægges som en
bekræftelse af det mål, han skyder over: "The historian must persist in his effort in this
awareness, that the subaltern is necessarily the absolute limit of the place where history
is narrativized into logic." 1
På denne måde ønsker Spivak at vise, at Subaltern Studies gruppen
nærmer sig en dekonstruktiv praksis, i hvilken skellet mellem forfejlethed og
vellykkethed gøres ubestemmelig. Gruppens studier opridser et område af generel
forfejlethed i de subalterne manøvrer, i de oprørskes manglende klassebevidsthed og
solidaritet, men også i de herskende klassers historieskrivning: den pr. definition sande
og desinteresserede historieskrivning vises at være gennemskåret af k ognitiv
forfejlethed, ikke mindst ved på en effektiv måde at dække over sin politiske
forbundethed med kolonimagten. Ved at notere os gruppens egen
forfejlethed/vellykkethed, dens gentagelser - af strategiske grunde - af den herskende
diskurs' objektiveringer - og via det derrideanske diktum, at dekonstruktionen altid får
ram på sig selv - nærmer vi os altså Spivaks pointe:
"This is the great gift of deconstruction: to question the authority of the
investigating subject without paralyzing him, persistently transforming conditions of
impossibility into possibility." 2 Gaven, de uanede muligheder, består, så vidt jeg kan se,
i omgåelsen af den realistiske ængstelse: reduktionen af virkeligheden til sider i en bog 3 ,
som impliceret af forsøget på at begribe det sociale i og med en tekstuel metaforik.
Dekonstruktionen af de subalterne studier, det generaliserede og genindskrevne
forfejlethedsbegreb, kan hjælpe os til at begribe koncept -metaforen "den sociale tekst"
på en ikke-reduktiv måde, nemlig ved ikke at isolere bevidsthed og socialitet fra
hinanden, men derimod anskue dem begge som konstituerede som og på semiotiske
kæder af tegn. I denne semiotiske anskuelse bliver sociale ændringer et spørgsmål om at
bryde kæderne op og sætte dem sammen på en anden måde. B evidstheds- eller
kulturteorierne fremstår herved på samme tid som teorier for funktionelle forskydninger
1 Ibid., p 16.
2 Ibid, p 9.
3 Jvf. ibid., p 5.