ESKIMOTID - DanBBS

48
hvor forsigtigt man maae omgaaes Grønlænderen, og hvorlidet der undertiden hører til
at bringe ham i Harnisk." 1
Ernenek var gået ind i Graahs telt og havde taget et stykke drivtræ, hvilket
han foregav at tilhøre ham, og hvorved han forårsagede, at visse af Graahs ejendele
faldt ned i en vandpyt. Det er denne sidste uforsigtighed, Graah ærgres over og påtaler i
en vredladen Tone. Ernenek fortrækker uden et ord ind i sit telt. Da vejret senere på
dagen klarer op, og Graah lader grønlænderne vide at han ønsker at drage videre, svarer
Ernenek at han vil blive. Graah forholder ham, at han ved sin ulydighed forbryder sin
betaling ved rejsens afslutning, men belaver sig alligevel - da jeg vel vidste, at
Grønlænderen ikke ved Magtsprog lader sig tvinge til det, som han ikke vil - på at måtte
blive på stedet indtil videre: "Imidlertid havde jeg kun bortfiernet mig faa Skridt, da jeg
hører en Larm i Tæltet, og, idet jeg vender mig om, seer jeg Ernenek, som en Afsindig,
med en Kniv i den opløftede Haand, at styrte hen imod mig. Jeg var uden Værge, mine
Bøsser laae uladte i Tæltet; i physisk Kraft var han tre Gange min Overmand; flygte for
ham vilde jeg ikke, og havde jeg giort det, er det rimeligt, at han i samme Øieblik havde
stødt mig ned. Jeg tog derfor det Partie, at sætte Kulde imod hans Hidsighed, og medens
han, skiælvende af Harme, giorde Mine til at støde mig Kniven i Brystet, foreholdt jeg
ham, i den roligste Tone, der var mig mulig, hvorlunde han hidtil havde opført sig vel,
og spurgde ham, om han nu mod Reisens Ende vilde forandre sig. Vel ikke disse Ord,
hvilke han maaskee ikke engang ret har forstaaet, men snarere den Maade hvorpaa jeg
sagde dem, og den Rolighed, jeg ved denne Leilighed viste, afvæbnede ham." 2
Den åbenlyse konflikt går herefter i sig selv, og morgenen efter
genoptager de deres færd tilbage mod civilisationen, til hvis yderste forposter de endelig
når frem midt i oktober, alle mere eller mindre syge og nedbrudte af de udståede
strabadser. Graah var, efter sin egen såvel som sine indfødte ledsageres vurdering, tæt
på at finde sin grav på østkysten, men ved tilbagekomsten føler han sine kræfter vende
tilbage fra time til time. Ernenek og hans folk, derimod, ligger længe syge, og nogle
dør, bl.a. hans ene Kone og ældste Søn .
Jeg har opholdt mig ved episoden med drivtræet og Erneneks afsind i
håbet om at kunne assimilere beskrivelsen af denne episode til diskursen over pibloktoq
eller arktisk hysteri. Arktisk hysteri/pibloktoq er den semi-officielle, etnomedicinske
1 Ibid., p 155.
2 Ibid., p 156.