ESKIMOTID - DanBBS

38
op med den undertrykkende politiske korrekthed ikke længere er en entydig ukorrekt
eller uhørt gestus. I de senere år har man indenfor andre områder set analoge tendenser
til at berøre følsomme emner. Økonomen Martin Paldam har fra midten af 1990'erne, i
stadig polemik med de grønlandske hjemmestyrepolitikere, kritiseret anomalierne i den
grønlandske samfundsøkonomi, anomalier, der i følge Paldam, alle kan føres tilbage til
økonomiens afhængighed af det årlige bloktilskud fra den danske stat, samt til den
manglende vilje til at se systemets uhensigtmæssighed i øjnene 1 . Indenfor det
økologiske område har på det seneste Kjeld Hansen argumenteret for et opgør med
"myten om de bæredygtige Inuit" 2 . Kjeld Hansen mener at kunne påvise, at grønlandske
fangere under dække af populære men forældede forestillinger om Grønland som et
sted, hvor mennesker lever i oprindelig harmoni med det omgivende øko-system, er i
færd med at udrydde hele populationer af diverse dyrearter 3 .
Det er bemærkelsesværdigt, at hvor grønlandske myter traditionelt - i
eskimologiens relativistisk-primitivistiske dyrkelse af den traditionelle kulturs sagn og
myter - er blevet dyrket som enestående udtryk for kulturens sande væsen, beskæftiger
den objektivistiske diskursanalyse sig med myter i traditionel naturvidenskabelig
forstand, nemlig som usandheder, det i fremskridtets navn gælder om at få manet i
jorden. Som bemærket ov enfor er Sørensen ofte tilbøjelig til at anskue grønlændernes
diskurser over deres egenart som gennemsyret af reimporterede relikter fra
grønlandsforskningen kvælende dyne, forestillinger om kulturel egenart, hvormed vi
opretholder unormale livs- og adfær dsformer. Mere generelt kan man notere, at
diskursanalysen herved kommer til at forme sig som opgør med mytologisk
usandfærdighed, nemlig som en konsekvens af en objektiverende bevægelse, hvorved
det antropologiske objekt får tørret diskursanalysens refleksive problematik af på sig.
Det diskursive objektiveres som en del af det brutale derude, hvorefter den
antropologiske analyse kan dreje sig om, hvad der sker, når der går diskurs i kulturen 4 .
1
Jvf. Martin Paldam, Grønlands Økonomiske Udvikling - Hvad skal der til for at lukke gabet? Aarhus
Universitetsforlag, Århus, 1994.
2
Jvf. Frank Sejersen, "Myten om de bæredygtige inuit", NATURENS VERDEN, nr. 5, 2000.
3
Jvf. Kjeld Hansen, Farvel til Grønlands Natur, Gads Forlag, København, 2001.
4
Jvf. Morten Kyndrup, Riften og Sløret, pp 56-7. Kyndrup beskriver forsøgene på at løse det æstetiske
realismebegrebs aporier, repræsentat ionens forhindring, den subjektive styrings moment i den objektive
gengivelse. I den socialistiske realisme er det, som Kyndrup skriver, blevet forsøgt at lægge den subjektive
styring ud blandt de objektive ting, mens den modernistiske malerkunst har leveret problemets chiasme,
forhindringens repræsentation.