ESKIMOTID - DanBBS

Indledning: Om min egen diskurs, metode og motivation
Nærværende fremstilling er inspireret af såkaldte postkolonialistiske studiers
omtolkning af koloniale og antropologiske tekster med henblik på at analysere og
imødegå den fortsatte vestlige dominans og undertrykkelse af de ikke-vestlige samfund.
Præfikset post- henviser her dels til historiske udviklinger efter anden verdenskrig, de
europæiske staters afvikling af deres kolonier, dels til disse studiers teoretiske
forbilleder, poststrukturalisme og postmodernisme, samt arbejdet med at applicere læse-
strategier hentet herfra på de nævnte tekster. Jeg taler her om studier som Edward W.
Saids studie af orientalisme, V. Y. Mudimbes af afrikanisme, cultural studies samt
etnografihistoriske læsninger som James Cliffords, der hver på sin måde repræsenterer,
hvad man kan kalde en tekstualiseret kritik af kolonial og antropologisk autoritet. Det er
kendetegnende for disse, at de vender blikket upstream, mod de diskursive betingelser
for forskellige former for viden. Man kan også tale om en omvending, der for mit eget
projekts vedkommende består i, at jeg interesserer mig for eskimoiske træk som
diskursive træk.
Der er altså tale om læsning af billeder, at behandle dem som tekst, og om
at betragte deres realisme som et æstetisk forhold, altså netop ikke, som i mere
kognitivistisk orienterede billed- og medieteorier, at se billeder som grundlæggende
perceptionsformer, eller at se fotografi og film som forlængelser af de autentiske
former, i hvilke verden giver sig for os. Når jeg holder fast på læsningen, er det ikke for
i modsætning hertil at promovere en form for nominalisme. Det er for det første et
forhold, der følger af min afgrænsning, idet jeg forsøger at beskæftige mig med billeder
af eskimoer og ikke med eskimoer i sig selv, og derfor heller ikke opererer med en
eskimologisk facitliste. Dvs., jeg ønsker at fremhæve den del af sandheden, som har at
gøre med billedernes diskursive og ekshibitive karakter.
Mit projekt ligger i udkanten af det postkoloniale område, eftersom det er
orienteret mod nordvest, og drejer sig om et lille naturfolk. Det er marginalt, men netop
derved samtidig centralt, for så vidt det indsættes i en diskurs, i hvilken det marginale
overhovedet skal betegne det Andets mulighed indenfor eller udenfor det Sammes
5