Der forskes ...og dilemmaer opstår - Aarhus Universitetshospital

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

og forskning 14 · udforsk Det skal være lettere at gennemføre forskning med akutte og bevidstløse patienter. Ellers går vi glip af vigtige resultater der kan gavne patientgruppen. Det mener overlæge, dr.med. Hanne Berg Ravn fra Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby, der arbejder for en lovændring, der samtidigt sikrer at etikken er på plads i forskningen. Af Anne Mette Siem Foto Ole Hein Pedersen Overlæge Hanne Berg Ravn er ikke i tvivl. Det informerede samtykke er hjørnestenen i al forskning. Alligevel er hun en stor forkæmper for at slække på kravet, når det gælder forskning i akutte eller bevidstløse patienter. „Vi vil gerne kunne tilbyde evidensbaseret behandling til de patienter, der er så dårlige, at de ikke kan sige til og fra. Det kræver at vi forsker“, siger Hanne Berg Ravn. „Men hvis man skal afprøve ny behandling på akutte Overlæge Hanne Berg Ravn fra Ænæstesiologisk-Intensiv Afdeling på Skejby Etik er at give patienterne det bedste tilbud eller bevidstløse, er man nogen gange nødt til at undlade det informerede samtykke“. STRAM LOVGIVNING Den danske lovgivning på området er en af verdens strengeste. I dag er det ikke muligt at starte lægemiddelforsøg uden et samtykke, enten fra patientetn eller fra en stedfortræder. Det betyder reelt, at man ikke kan forske i lægemidler til meget akutte tilstande i Danmark. I ikke-lægemiddel-forsøg kan man bruge patienter i forsøg uden samtykke, men man skal kunne godtgøre, at forsøget formodes at have gavn for patienten. „Det er et paradoks, for hvis vi ved, at noget gavner, behøver vi ikke lave forsøg“, siger Hanne Berg Ravn. Europarådet fremsatte i 2005 en tillægsprotokol om biomedicinsk akut-
forskning, der gør det muligt at forske i de akutte patienter, hvis det kommer lignende patienter til gode, og altså ikke nødvendigvis den aktuelle patient. Protokollen bløder også op på spørgsmålet om samtykke. Danmark har underskrevet protokollen, men har endnu ikke ratifi ceret den. Det ventes at ske i løbet af efteråret 2010. REGLER I VEJEN FOR DEN BEDSTE BEHANDLING „De strenge regler stammer fra tiden efter Nazityskland“, fortæller Hanne Berg Ravn. „Nazisterne så stort på personlig integritet og rettigheder, og lavede medicinske forsøg på ufrivillige. Det ønsker man ikke gentaget“. Der er dog også langt fra nazisternes overgreb til de ønsker forskerne har i dag i forhold til at få de strenge regler lempet. „Hvis vi ikke kan lave forsøg, kan vi ikke blive klogere“, siger Hanne Berg Ravn. „Det er en stor udfordring, for når man komme på hospitalet, forventer man, at man får den bedste behandling. Men vi ved ikke altid, hvad der er den bedste behandling, fordi vi ikke har mulighed for at undersøge det. Derfor kan de nuværende regler godt føles som lidt af en mur, når man er forsker“. ETISK UDFORDRING NÅR FORSØGET IKKE GAVNER Det etiske skisma ligger i ønsket om hver gang at give patienten den bedst mulige behandling, siger Hanne Berg Ravn. „Al ny medicin skal undersøges via forskning på patienter inden det indføres i standardbehandlingen. Det er hele baggrunden for den evidensbaserede behandling, som forskningen skaber fundamentet for. Der er ingen etiske kvaler, hvis det viser sig, at det undersøgte lægemiddel har en bedre eff ekt. Men hvad med de gange, hvor det viser sig, at det nye lægemiddel forværrer prognosen? Det kan hurtigt blive opfattet som et overgreb mod de inhabile patienter. Og ligegyldigt hvor meget vi forbereder os inden et forskningsprojekt, kan vi ikke undgå, at der vil være projekter, hvor den nye behandling ikke har den ønskede eff ekt, eller hvor den måske endda viser sig at have bivirkninger“, siger Hanne Berg Ravn, og forsætter: „Men alternativet til ikke at lave forskningsprojekter med de inhabile er, at hele denne kritisk syge patientgruppe ikke får gavn af forskning og af nye lægemidler. Vi kan behandle dem ud fra resultater, vi har fået gennem en anden patientgruppe, men man kan ikke altid oversætte eff ekter og bivirkninger. Ofte responderer akutte eller bevidstløse anderledes“. LEMPEDE REGLER UNDER ETISK OPSYN Hanne Berg Ravn sidder i en interessegruppe under Lægeforeningen i samarbejde med Dansk Medicinsk Selskab, der arbejder på at få de danske regler lempet, så forskningen i akutte og bevidstløse patienter bliver lettere. Gruppen foreslår, at der dannes et centralt ekspertudvalg, der skal godkende de enkelte projekter, så etikken sikres. Projekter med inhabile patienter vil så skulle i en central videnskabsetisk komité med hjælp fra specifi kke eksperter som garant for projektets lødighed og for at sikre patientsikkerheden. Fageksperterne må ikke have tilknytning til det projekt, der ansøger om godkendelse. Udvalget skal samlet vurdere projekternes videnskabelige standard, og være en garant for en ensartet national sagsbehandling. Hanne Berg Ravn erkender, at forslaget om lempede regler af mange bliver opfattet som sprængfarligt. „Mange er bange for, at det er Pandoras æske vi åbner, hvis vi åbner for mulighederne for at forske uden samtykke“, siger hun. Sådan ser hun og resten af interessegruppen det ikke „ Vi synes, at vi prøver at tale patienternes sag. Vi skal ikke bare have lov til at forske helt vildt. Det gælder om at holde balancen mellem behovet for ny viden og respekten for den enkelte“, siger Hanne Berg Ravn. udforsk · 15
Page 1 and 2: dforsk OM FORSKNING PÅ ÅRHUS UNIV
Page 3 and 4: 5 Drømmer du om at sælge din idé
Page 5 and 6: Pleuradræn • Pleuradræn er et d
Page 7 and 8: Vækst Det videnskabsetiske aspekt
Page 9 and 10: Sanne Lemcke Født 1959 Uddannet sy
Page 11 and 12: Forskning med lå blink Det er en s
Page 13: patienter, hvis man skal bliver klo
Page 17 and 18: Vores diagnos§- tiske metoder er s
Page 19 and 20: ALS • ALS, amyotrofisk lateral sk
Page 21 and 22: procents risiko for… cirka 400 me
Page 23 and 24: - Patienter og pårørende udtrykke
Page 25 and 26: GÅR IKKE FOR TÆT PÅ Når Ida Øs
Page 27 and 28: ningseff ektivitet i rygkirurgien,
Page 29 and 30: En alkoholiker afviste kategorisk f
Page 31 and 32: pitalet Silkeborg bliver Christian
Page 33 and 34: Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagge
Page 35 and 36: lægeuddannelsen i Aalborg versitet
Page 37 and 38: for en aften Af Alice Krøger Foto
Page 39 and 40: indeholdt undervisningsmoduler om f
Page 41 and 42: duktion ved HSV infektion, mens and
Page 43 and 44: Simpel behandling kan redde noget a
Page 45 and 46: Forskning i gang Årsager til molag
Page 47 and 48: Nyt om navne Doktograden Lektor Vla

Der forskes ...og dilemmaer opstår - Aarhus Universitetshospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?