Der forskes ...og dilemmaer opstår - Aarhus Universitetshospital

for en aften
Af Alice Krøger Foto Helene Bagger
– Fysik og hjerneforskning.
Hvem skulle have troet, at to små ord
kunne få folk til at slås om billetter, som
skulle de til koncert med U2. Ikke desto
mindre er foredrag på Folkeuniversitetet
om forskning blevet så populære, at tusindvis
af pladser bliver besat hurtigere,
end man kan nå at sige naturvidenskab.
Den store interesse kan give selv en
rutineret forsker rislen ned ad rygraden.
Leif Østergaard har skrevet fl ere end 130
videnskabelige artikler, han har papir på,
at han er eliteforsker, og han har sammen
med kollegerne på Apopleksiafsnittet
på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus modtaget ”Den gyldne skalpel”.
Alligevel kan intet måle sig med følelsen
af at træde ind i det store Søauditorium,
mærke forventningens sus og se kameraerne,
der hænger ved professorens
læber for at transmittere hvert et ord til
de mange hundreder, der sidder i andre
auditorier og følger forelæsningen på tv.
– Man føler sig meget beæret. Der er
en intensitet uden lige i de auditorier,
hvor fl ere tusinde mennesker bare sidder
og venter på, at du åbner munden, siger
den 45-årige leder af Center for Funktionelt
Integrativ Hjernevidenskab.
Leif Østergaard er en af de mest
fremtrædende danske forskere inden for
teoretisk og klinisk anvendelse af billeddannelse
af hjernen med kernemagnetisk
resonans. Det er dog ikke fagudtryk og
fremmedord fra hjernevidenskaben, der
præger professorens foredrag. Heller ikke
selv om en del af dem, der har sikret sig
billetter til Folkeuniversitetets forsk-
ningsforedrag faktisk selv er akademikere
eller studerende.
– Jeg har altid sagt, at man skal være
i stand til at forklare sin forskning til sin
grønthandler. Derfor forsøger jeg at sætte
mig i tilhørerens sted. Selv om billetterne
er gratis, har folk investeret deres
tid og er kommet langvejs fra for at høre
mig. Derfor gør jeg mig altid umage, og
jeg føler en enorm forpligtelse, siger Leif
Østergaard.
Den travle professor tager sig også
tid til at holde foredrag for folkeskoler,
gymnasier og foreninger for at forklare,
hvordan hjernen fungerer, og hvordan
fysik og matematiske modeller kan bruges
i hjerneforskning. Netop denne del af
formidlingen lægger Leif Østergaard stor
vægt på.
– Noget af forskningen er så langhåret,
at selv forskerkolleger
har svært ved at følge
med, men hvis man ikke
kan forklare, hvad det er,
man forsker i, så må man
hjem og øve sig igen. Jeg
har også oplevet, at jeg
selv har fået nye idéer, når
jeg skal forklare forskningen.
Leif Østergaard mener, at det er vigtigt,
at viden om hjernen kommer ud til
folket, og at man forstår, at fl ere og fl ere
vil blive ramt af sygdomme i hjernen.
– Hjernesygdomme er et samfundsproblem.
En tredjedel af al sygdom i
Danmark relaterer sig til hjernen, men
det er et tabubelagt område. Man synes,
at det er svært at forholde sig til områder
som demens og sindslidelser og til, at
mange ændrer personlighed, hvis de
bliver ramt af en hjernesygdom, siger Leif
Østergaard.
Han håber gennem sin formidling
af forskning at fl ytte folks opfattelse af
hjernesygdomme. Han vil også gerne
fortælle, hvad alle de penge, han og hans
afdeling har skaff et til hjerneforskning,
bliver brugt til.
– Det er en måde at betale tilbage på,
mener professoren, der opfordrer andre
forskere til at øse af deres viden.
– Det er med til at øge interessen for
forskning. Det samme gælder et blad som
Illustreret Videnskab. Der fi ndes et stort
antal mennesker, der er utroligt aktive
og opsøgende. De stiller begavede og
snusfornuftige spørgsmål, fortæller Leif
Østergaard
Flere kolleger fra Center for
Funktionelt Integrativ Neurovidenskab
(CFIN) har forelæst på
Folkeuniversitetet.
– Vi vil gerne sende et
signal om, at vi anser formidling
af forskning til almindelige
mennesker for betydningsfuldt.
Vi sender ikke yngstemanden på
banen. Vi er alle erfarne forskere, der
kan vores felt, siger Leif Østergaard, der
også sørger for, at enhver optræden bliver
skrevet ind i årsrapporten.
– Folk må gerne vide, at vi ikke bare
sidder med manuskripter, som kun få
eksperter siden læser.
udforsk · 37