Der forskes ...og dilemmaer opstår - Aarhus Universitetshospital

ningseff ektivitet i rygkirurgien, hvis
forskningsresultater skal munde ud i en
national satsning, der skal skabe mest
mulig helbredelse for pengene.
Forskningen omfatter undersøgelser af
nye behandlingsformer som for eksempel
stamceller, der regenererer brusk og knogler
og undersøgelse af nye operationsteknikker.
– Den aldrende befolkning bliver
ramt af osteoporose og nedslidning.
Derfor er vi alle sammen afhængig af, at
der skabes nye behandlingsresultater,
og at vi er klar på, hvad det er for nogle
behandlinger, vi vil give, og hvor gode de
er, siger Cody Bünger.
KRAV OM PRODUKTION
Cody Bünger mener, at det store projekt
kunne blive til større gavn for såvel patienter
som samfundet, hvis fl ere gjorde
sig etiske overvejelser om vigtigheden
af at henvise patienter til at deltage i
undersøgelsen.
dybt i etikken
Annoncer og it kan skaffe
flere patienter til forsøg
– Vi kender udmærket problematikken, siger overlæge dr.med Poul
Jaszczak, bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen om vanskeligheden
ved at få henvist patienter til forskningsprojekter.
– Det bliver i øjeblikket diskuteret om det ikke skal være en ret for
patienter at medvirke i forsøg, siger Poul Jaszczak, der er formand
for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning.
Han mener, at det er såvel politikeres som hospitalsledelsers ansvar
at bidrage til udvikling og forskning.
– Når en kollega har brug for patienter i forbindelse med sin
forskning, skal ledelsen bakke op med engagement, strategi og
planlægning, mener Poul Jaszczak.
Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning peger på,
at den danske førerposition inden for klinisk sundhedsforskning er
truet af stigende globalisering og konkurrence fra udlandet.
– Det er afgørende, at forsøgene kan afvikles over kortere tid. Rekruttering
af patienter er en af de ting, der kan forsinke de kliniske
forsøg, siger Poul Jaszczak.
Derfor anbefaler rådet, at der sker et øget samarbejde om patientrekruttering,
for eksempel gennem forskerstøttefunktioner, og at
der oprettes en fælles it-platform til annoncering af kliniske forsøg.
– Hvis alle forskningsprojekter annonceres offentligt, kan folk selv
melde sig. Det vil også give både borgere, patienter, forskere og
politikere viden om, hvilke forsøg, der sættes i gang, siger Poul
Jaszczak.
– Man bliver lidt fortørnet over, at det
tager så lang tid at få patienter med i en
undersøgelse. Hvis man tilrettelagde det
rigtigt, ville man hurtigt kunne få nogle
forskningsresultater frem. Men selv på en
universitetsafdeling som vores, bliver vi
bombet i hovedet med krav om produktion,
produktion, produktion. Det er meget
uetisk, at man ikke har et sygehusvæsen,
hvor klinisk forskning af højeste karat er
fredet, mener Cody Bünger.
Forsker hanker op i lægerne
Behandlingen er gratis, der er ingen ventetid, og der er gode
muligheder for, at ph.d.-studerende, cand.psych. Trine Eilenberg
fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital,
Århus Syghus kan hjælpe patienter med helbredsangst.
Alligevel bugner forskerens kalender ikke af patienter.
– Det er ærgerligt, at vi ikke har fået nær så mange patienter, som
vi kan kapere, siger Trine Eilenberg, der nu har sendt brev ud til 837
praktiserende læger med opfordring til, at de henviser relevante
patienter til Forskningsklinikken på Århus Sygehus.
I sit forskningsprojekt ”Behandling af patienter med helbredsangst”
skal forskeren bruge 126 patienter. Men indtil nu er blot 16 patienter
kommet i gang med et forløb.
– Vi havde håbet at være i gang med forskningsprojektet i foråret,
men vi har fået henvist for få patienter, Vi ved, at helbredsangst
er hyppig og svært invaliderende for en række patienter. Vi regner
derfor med, at der, som ofte ved nye initiativer, er tale om startvanskeligheder,
siger Trine Eilenberg.
Hun mener, at nogle læger kan undlade at henvise patienter
til forskningsprojektet, fordi de er bekymrede for, om en
fysisk sygdom overses.
– Vi har også kontaktet nogle læger for at høre,
hvorfor de ikke henviser flere patienter.
Her lød forklaringen blandt andet, at
patienterne med symptomer på helbredsangst har været relativt
nemme at tale til ro, samt at lægerne ikke var klar over, at helbredsangst
kan behandles effektivt, siger Trine Eilenberg.
udforsk · 27