Der forskes ...og dilemmaer opstår - Aarhus Universitetshospital

pitalet Silkeborg bliver Christian Fischer
sat på kolesterolsænkende medicin.
Han har en forsnævring af aorta ved
den venstre hjerteklap, hvilket kunne
give ham alvorlige problemer senere i
livet. Så langt når det dog ikke.
– Min fornuft siger, at ’der var du
bandsat heldig’, mens mit andet jeg
siger, at jeg kunne have levet videre –
måske i kortere tid – i lykkelig uvidenhed,
siger Christian Fischer, der i dag er
65 år gammel.
SLUT MED FED OST OG SMØR
Diagnosen har betydet en del småjusteringer
i hans liv.
Han dyrker stadig sport, men vælger
de værste fysiske anstrengelser fra som
Det anbefaler Etisk Råd
Hvis forsøgspersonen ikke har frabedt sig viden:
• Personen skal have informationerne, hvis sygdommen
kan kureres
• Forskeren bør overveje at fortælle det til personen,
hvis sygdommen ikke kan kureres
Hvis forsøgspersonen har frabedt sig viden:
• Forskeren bør bryde løftet og fortælle om sygdommen,
hvis den kan kureres
• Personen skal ikke have informationerne, hvis sygdommen
ikke kan kureres
som blind passager
for eksempel bjergbestigning, og derhjemme
står en blodtryksmåler.
– Det værste var næsten, at jeg i
forvejen levede så sundt, så der var ikke
meget jeg kunne gøre for at sænke mit
kolesteroltal. Jeg kan så godt lide ost,
men nu spiser jeg kun de der 30 procent’ere.
Og fra den dag af hed det ikke
længere smør, men Becel, siger han og
skåler i danskvand.
FORSKERENS DILEMMA
Tusindvis af raske mennesker deltager
hvert år i forsøg som kontrolpersoner
ligesom Christian Fischer.
Selvom der ikke eksisterer tal på,
hvor tit det sker, er der ingen tvivl om,
at den raske forsøgsperson nogle gange
viser sig ikke at være helt rask alligevel.
Det kan sætte forskeren i en ubehagelig
situation, især hvis forsøgspersonen
har skrevet under på i samtykkeerklæringen,
at han ikke ønsker at vide noget om
sit helbred.
– Det bliver ikke registreret noget
sted som en selvstændig begivenhed.
Hvis der bliver fundet sygdom, bliver
man tit kasseret som forsøgsperson, siger
Hendrik Vilstrup, professor på Medicinsk
Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V på
Århus Sygehus.
Han har aldrig selv fundet sygdom
hos en forsøgsperson, som ikke ville have
det at vide.
– Jeg ville være meget tilbageholdende
med at sige ja til en, som havde
frabedt sig viden, for på en måde lægger
de jo deres personlige ansvar over på
mig. Det ville jeg gå i lønkammer og
tænke over, siger han.
VIGTIGT MED EN PLAN
– Det er noget mere chokerende at få at
vide, at man fejler noget for en person,
der forventer at være rask, siger professor,
dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen,
der mener, at man som forsker er nødt til
at kunne håndtere sådanne situationer.
Han er forskningskoordinator på MRcentret
på Århus Universitetshospital,
Skejby, og har selv prøvet at skulle overbringe
ubehagelige nyheder til forsøgspersoner,
der troede, de var raske.
Èn gang skulle han fortælle en ung >
udforsk · 31