36 · udforsk Over hele Jylland sidder tusinder klar ved tasterne, når Folkeuniversitetet åbner for billetsalget. Professor Leif Østergaard fra Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus, er en af de forskere, der har oplevet, at 5000 billetter til hans <strong>og</strong> kollegernes foredrag blev revet væk på fem minutter. Hjerne
for en aften Af Alice Krøger Foto Helene Bagger – Fysik <strong>og</strong> hjerneforskning. Hvem skulle have troet, at to små ord kunne få folk til at slås om billetter, som skulle de til koncert med U2. Ikke desto mindre er foredrag på Folkeuniversitetet om forskning blevet så populære, at tusindvis af pladser bliver besat hurtigere, end man kan nå at sige naturvidenskab. Den store interesse kan give selv en rutineret forsker rislen ned ad rygraden. Leif Østergaard har skrevet fl ere end 130 videnskabelige artikler, han har papir på, at han er eliteforsker, <strong>og</strong> han har sammen med kollegerne på Apopleksiafsnittet på Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus modtaget ”Den gyldne skalpel”. Alligevel kan intet måle sig med følelsen af at træde ind i det store Søauditorium, mærke forventningens sus <strong>og</strong> se kameraerne, der hænger ved professorens læber for at transmittere hvert et ord til de mange hundreder, der sidder i andre auditorier <strong>og</strong> følger forelæsningen på tv. – Man føler sig meget beæret. <strong>Der</strong> er en intensitet uden lige i de auditorier, hvor fl ere tusinde mennesker bare sidder <strong>og</strong> venter på, at du åbner munden, siger den 45-årige leder af Center for Funktionelt Integrativ Hjernevidenskab. Leif Østergaard er en af de mest fremtrædende danske forskere inden for teoretisk <strong>og</strong> klinisk anvendelse af billeddannelse af hjernen med kernemagnetisk resonans. Det er d<strong>og</strong> ikke fagudtryk <strong>og</strong> fremmedord fra hjernevidenskaben, der præger professorens foredrag. Heller ikke selv om en del af dem, der har sikret sig billetter til Folkeuniversitetets forsk- ningsforedrag faktisk selv er akademikere eller studerende. – Jeg har altid sagt, at man skal være i stand til at forklare sin forskning til sin grønthandler. <strong>Der</strong>for forsøger jeg at sætte mig i tilhørerens sted. Selv om billetterne er gratis, har folk investeret deres tid <strong>og</strong> er kommet langvejs fra for at høre mig. <strong>Der</strong>for gør jeg mig altid umage, <strong>og</strong> jeg føler en enorm forpligtelse, siger Leif Østergaard. Den travle professor tager sig <strong>og</strong>så tid til at holde foredrag for folkeskoler, gymnasier <strong>og</strong> foreninger for at forklare, hvordan hjernen fungerer, <strong>og</strong> hvordan fysik <strong>og</strong> matematiske modeller kan bruges i hjerneforskning. Netop denne del af formidlingen lægger Leif Østergaard stor vægt på. – N<strong>og</strong>et af forskningen er så langhåret, at selv forskerkolleger har svært ved at følge med, men hvis man ikke kan forklare, hvad det er, man forsker i, så må man hjem <strong>og</strong> øve sig igen. Jeg har <strong>og</strong>så oplevet, at jeg selv har fået nye idéer, når jeg skal forklare forskningen. Leif Østergaard mener, at det er vigtigt, at viden om hjernen kommer ud til folket, <strong>og</strong> at man forstår, at fl ere <strong>og</strong> fl ere vil blive ramt af sygdomme i hjernen. – Hjernesygdomme er et samfundsproblem. En tredjedel af al sygdom i Danmark relaterer sig til hjernen, men det er et tabubelagt område. Man synes, at det er svært at forholde sig til områder som demens <strong>og</strong> sindslidelser <strong>og</strong> til, at mange ændrer personlighed, hvis de bliver ramt af en hjernesygdom, siger Leif Østergaard. Han håber gennem sin formidling af forskning at fl ytte folks opfattelse af hjernesygdomme. Han vil <strong>og</strong>så gerne fortælle, hvad alle de penge, han <strong>og</strong> hans afdeling har skaff et til hjerneforskning, bliver brugt til. – Det er en måde at betale tilbage på, mener professoren, der opfordrer andre forskere til at øse af deres viden. – Det er med til at øge interessen for forskning. Det samme gælder et blad som Illustreret Videnskab. <strong>Der</strong> fi ndes et stort antal mennesker, der er utroligt aktive <strong>og</strong> opsøgende. De stiller begavede <strong>og</strong> snusfornuftige spørgsmål, fortæller Leif Østergaard Flere kolleger fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) har forelæst på Folkeuniversitetet. – Vi vil gerne sende et signal om, at vi anser formidling af forskning til almindelige mennesker for betydningsfuldt. Vi sender ikke yngstemanden på banen. Vi er alle erfarne forskere, der kan vores felt, siger Leif Østergaard, der <strong>og</strong>så sørger for, at enhver optræden bliver skrevet ind i årsrapporten. – Folk må gerne vide, at vi ikke bare sidder med manuskripter, som kun få eksperter siden læser. udforsk · 37
Change language