Der forskes ...og dilemmaer opstår - Aarhus Universitetshospital

forskning, der gør det muligt at forske
i de akutte patienter, hvis det kommer
lignende patienter til gode, og altså
ikke nødvendigvis den aktuelle patient.
Protokollen bløder også op på spørgsmålet
om samtykke. Danmark har underskrevet
protokollen, men har endnu ikke
ratifi ceret den. Det ventes at ske i løbet af
efteråret 2010.
REGLER I VEJEN FOR DEN BEDSTE
BEHANDLING
„De strenge regler stammer fra tiden efter
Nazityskland“, fortæller Hanne Berg
Ravn. „Nazisterne så stort på personlig
integritet og rettigheder, og lavede medicinske
forsøg på ufrivillige. Det ønsker
man ikke gentaget“.
Der er dog også langt fra nazisternes
overgreb til de ønsker forskerne har i dag
i forhold til at få de strenge regler lempet.
„Hvis vi ikke kan lave forsøg, kan vi ikke
blive klogere“, siger Hanne Berg Ravn.
„Det er en stor udfordring, for når man
komme på hospitalet, forventer man, at
man får den bedste behandling. Men vi
ved ikke altid, hvad der er den bedste
behandling, fordi vi ikke har mulighed
for at undersøge det. Derfor kan de nuværende
regler godt føles som lidt af en
mur, når man er forsker“.
ETISK UDFORDRING NÅR FORSØGET IKKE
GAVNER
Det etiske skisma ligger i ønsket om hver
gang at give patienten den bedst mulige
behandling, siger Hanne Berg Ravn. „Al
ny medicin skal undersøges via forskning
på patienter inden det indføres i standardbehandlingen.
Det er hele baggrunden
for den evidensbaserede behandling,
som forskningen skaber fundamentet for.
Der er ingen etiske kvaler, hvis det viser
sig, at det undersøgte lægemiddel har en
bedre eff ekt. Men hvad med de gange,
hvor det viser sig, at det nye lægemiddel
forværrer prognosen? Det kan hurtigt
blive opfattet som et overgreb mod de
inhabile patienter. Og ligegyldigt hvor
meget vi forbereder os inden et forskningsprojekt,
kan vi ikke undgå, at der
vil være projekter, hvor den nye behandling
ikke har den ønskede eff ekt, eller
hvor den måske endda viser sig at have
bivirkninger“, siger Hanne Berg Ravn,
og forsætter: „Men alternativet til ikke at
lave forskningsprojekter med de inhabile
er, at hele denne kritisk syge patientgruppe
ikke får gavn af forskning og af
nye lægemidler. Vi kan behandle dem
ud fra resultater, vi har fået gennem en
anden patientgruppe, men man kan ikke
altid oversætte eff ekter og bivirkninger.
Ofte responderer akutte eller bevidstløse
anderledes“.
LEMPEDE REGLER UNDER ETISK OPSYN
Hanne Berg Ravn sidder i en interessegruppe
under Lægeforeningen i samarbejde
med Dansk Medicinsk Selskab, der
arbejder på at få de danske regler lempet,
så forskningen i akutte og bevidstløse
patienter bliver lettere. Gruppen foreslår,
at der dannes et centralt ekspertudvalg,
der skal godkende de enkelte projekter,
så etikken sikres. Projekter med inhabile
patienter vil så skulle i en central
videnskabsetisk komité med hjælp
fra specifi kke eksperter som garant
for projektets lødighed og for at sikre
patientsikkerheden. Fageksperterne må
ikke have tilknytning til det projekt, der
ansøger om godkendelse. Udvalget skal
samlet vurdere projekternes videnskabelige
standard, og være en garant for en
ensartet national sagsbehandling.
Hanne Berg Ravn erkender, at forslaget
om lempede regler af mange bliver
opfattet som sprængfarligt. „Mange er
bange for, at det er Pandoras æske vi åbner,
hvis vi åbner for mulighederne for at
forske uden samtykke“, siger hun. Sådan
ser hun og resten af interessegruppen
det ikke „ Vi synes, at vi prøver at tale
patienternes sag. Vi skal ikke bare have
lov til at forske helt vildt. Det gælder om
at holde balancen mellem behovet for ny
viden og respekten for den enkelte“, siger
Hanne Berg Ravn.
udforsk · 15