PEG Percutan Endoskopisk Gastrostomi - e-Dok

Etiske overvejelser før PEG
Ved overlæge Anders Pærregaard og overlæge Troels Sørensen
Patienterne skal tilbydes sufficient ernæring, også når der foreligger
tilstande med forstyrret spise- eller synkefunktion. I disse tilfælde
må enteral ernæring foretrækkes frem for parenteral ernæring.
Nasogastrisk sondeernæring opleves ubehageligt for patienterne, og
langvarig brug skal begrænses. I små undersøgelser er der set en
bedret overlevelse ved PEG frem for nasogastrisk sonde (Park et al.,
1992; Norton et al., 1996; Duncan et al., 1996; Bourdel-Marchasson
et al., 1997). PEG er at foretrække frem for anden gastrostomi (Grant,
1988). Den operative risiko ved PEG varierer fra sted til sted. Den
konkrete operative risiko ved PEG skal være kendt lokalt, så den kan
relateres til den risiko, der er ved anden ernæringsform (Cowen et
al., 1997). En løbende produktionskontrol gerne i form af en central
database til kvalitetssikring må være et krav.
Det må i det enkelte tilfælde overvejes, på hvilket tidspunkt, det er
mest hensigtsmæssigt at anlægge PEG. Undersøgelser tyder på, at
den terapeutiske gevinst er størst ved en anlæggelse tidligt i forløbet
(Fertl et al. 1998). Dette må ses i forhold til, at der så vil blive
anlagt flere temporære PEG sonder.
PEG til patienter med persisterende vegetative tilstande eller patienter
med progredierende malign lidelse (herunder terminale AIDS patienter)
kan opfattes som udsigtsløs livsforlængende behandling (Wicks et
al., 1992). Det må dog ikke få karakter af passiv eutanasi at unddrage
disse patienter tilbud om PEG.
Hvis patienten er inhabil (eksempelvis pga. hjerneskade), må
beslutningen om PEG bero på en diskussion med den pågældende
patients nærmeste pårørende eller værge. Endelig bør der tages hensyn
til, om den pågældende patient tidligere har ytret sig herom, evt i
form af et livstestamente. Det må i beslutningsprocessen tages i
7