24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

Drivkvaser. Fiskefartøjer bygget på Fejø har altid
nydt stor anseelse, også i egne der lå langt fra øen.
Det gjaldt især de brede åledrivkvaser, hvoraf et
par stadig er hjemmehørende på Fejø.
Bindingsværkshusene blander
sig med statelige grundmurede
huse i købstadsstil.
Der findes enkelte nyere huse,
men det er ikke mange.
Både i Østerby og i Vesterby
står husene ganske tæt
på små parceller, en bebyggelsesform,
man ofte finder i
de gamle skipperbyer. Som
navnet antyder, levede skip-
perbyerne af søfart. De opstod udenfor købstæderne og lå gerne ved
en god naturhavn og tæt på et trafikeret farvand.
Husene i Østerby og Vesterby udgør kulturelle helheder, der vidner
om Fejøs maritime fortid. På samme måde er Fejø Bådeværft et
kulturelt element, der et tæt knyttet til øens historie og særlige vilkår.Af
andre vigtige maritime kulturhistoriske helheder kan nævnes
havneanlæggene i Dybvig og Vesterby.
Det andet store erhverv, der har præget kulturmiljøet på Fejø, er
frugtavl. På Fejø har der altid været tradition for at have frugthaver,
fejøboernes betegnelse for plantager. Indtil slutningen af 1800-tallet
blev æbler og pærer først og fremmest dyrket til eget brug.
Overskuddet blev solgt til frugtskippere, der opkøbte frugten og
solgte den videre i København.
I begyndelsen af 1900-tallet opdagede fejøbønderne, at der var
gode penge i kommerciel frugtavl. De lærte avls- og sprøjteteknikker
og fik på den måde en smuk handelsvare frem. I stedet for at sende
frugten med pæreskuderne begyndte frugtavlerne at sælge direkte
til forhandlerne. Der kom gode priser hjem, og det satte fart i beplantningen.
I løbet af få år var store dele af Fejø plantet til med
frugttræer. Æbler og pærer blev et masseprodukt.
I dag har frugtavlerne på Fejø fået øjnene op for, at øens frugt er
et nicheprodukt. I en tid med tiltagende interesse for mad og ernæring
er et æble ikke mere blot et æble. Det har en oprindelse og en
historie, fra jord til bord.
Sideløbende med produktionen af
frugt er man ved at gøre Fejø til et
centrum for knowhow om frugtavl.
I 1996 stiftedes Fejø Forsøgsplantage,
der blandt andet udvikler
viden om økologisk dyrkning af
frugt. Frugtavlerne selv er begyndt
at eksperimentere med nye frugtsorter
og forskellige specialprodukter
som æblemost og cider. Nogle
har også kastet sig over eksotiske
frugtarter som figner, morbær og
vin. “Frugt fra Fejø” er blevet til
“Frisk Fejøfrugt”.
Fejø har udviklet sig fra en ø i
udkanten til at være en ø i udvikling.
Det skyldes ikke mindst øens
aktive bosætningspolitik. “Åben-ø
Fejø har altid været kendt for at have særligt velsmagende
æbler. Det skyldes blandt andet øens
milde klima, der giver særligt gode vækstbetingelser.
I dag er frugt fra Fejø et nicheprodukt, der henvender
sig til den bevidste forbruger.
FEJØ 102
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT