24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

ger, således at den fremstod firlænget.
Men de enkelte længer stod
som separate huse. De blev først i
løbet af 1800-årene sammenbygget
til det nuværende lukkede gårdsrum
omkring den stenbrolagte
gårdsplads.
En anden, formentlig mere
usædvanlig tilføjelse til Skovlys
stuehus, er det såkaldte korshus fra
1850. Det er en tre fag lang og et
fag dyb udbygning mod syd på
stuehusets langside. Udbygningen,
der har høj rejsning svarende til
stuehusets, giver hele bygningen et
vist stateligt præg. Korshuset blev
sat på, da gårdmanden fik en ny og
yngre kone, som forlangte et ordentligt
soveværelse. Og det fik
hun.
Gennem Skovlys lange liv er
bygningerne udvidet med nye fag.
Bindingsværket er repareret og
skiftet ud flere gange. På den måde
rummer Skovlys længer et arkiv
over mange generationers byggeskik
på Sydsjælland, hvilket væggenes
detaljer afslører.
Skovly. Gården er en smuk repræsentant for den
sjællandske bondegård, hvor overkalket bindingsværk
og tavl er karakteristiske. Gården kan dateres
tilbage til 1600-tallet, men er sandsynligvis ældre.
Igennem århundreder har skiftende ejere tilpasset
bygningerne deres behov, og bygningslagene kan
stadig spores i Skovlys mure. Det gør gården kulturhistorisk
værdifuld.
Kragevig 1834. Den velbevarede
bebyggelse og ejerlavsstruktur gør
Kragevig til en unik kulturhistorisk
helhed, fordi landsbyen ligger, som
den altid har gjort. Kragevig blev
udskiftet i 1795, men ingen af gårdene
flyttede ud. I dag er sporene
efter ejerlavsstrukturen stadig genkendelige
i diger, markskifter og
vejforløb.
Tavlene mellem bindingsværket, som udgør væggen, er bygget af
mange forskellige materialer, og i det selvsamme hus varierer tavlene
meget. De er bygget af teglsten, soltørrede lersten eller kalksten fra
Stevns Klint. Andre steder er væggen lerklinet og opført af flettede
pilegrene beklasket med halmblandet ler, hvilket er en teknik, som i
Danmark har været kendt siden stenalderen.
Også bindingsværket viser, at gammelt træ blev genanvendt som
bygningstømmer. I gårdens bindingsværk indgår træ, der ligner genbrugt
tømmer fra middelalderen. Også en udtjent skortenshammer
fik nyt liv som vægstolpe i Skovlys hestestald. Skortenshammeren lå
oprindeligt som en tværbjælke over husets åbne ildsted, og bjælken
bærer den daværende fæster, Peter Jensens, initialer og årstallet 1738
for det år, da gården fik sit nye ildsted.
Når Skovlys bygninger i dag rummer så mange oprindelige detaljer,
skyldes det, at gården ikke gennemgik det 20. århundredes foran-
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT 45
BONDEGÅRDEN SKOVLY