24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger
24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger
24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nyttet som havn for lokal import af blandt andet gødning og cement.<br />
Men da småskibsfarten i løbet af 1960’erne blev slået ud af lastbiler,<br />
fik færgebroen sin nuværende rolle som fritidsmole.<br />
Selve færgegårdens bygningshistorie begyndte, da den blev genopført,<br />
efter at svenske besættelsestropper brændte gården af i 1660.<br />
Af denne knapt 350 år gamle bygning er blot 10 meter af bagmuren<br />
i hovedbygningen tilbage. De næstældste bygninger var fire små huse<br />
til færgekarlene, som var besætningen på færgeriets to større sejlførende<br />
småskibe og tre mindre joller. Af deres huse er kun ét tilbage,<br />
nemlig det stråtækte hus, som står i kanten af færgebroen. Som<br />
minde om den travle tid i Gåbense ligger der desuden langs Gåbense<br />
Strandvej en række små villaer, opført til familier, der havde med færgedriften<br />
at gøre.<br />
Plan over færgegården inden nedrivningen. I 2004<br />
blev Gåbense Færgegårds rejsestald og driftsbygninger<br />
revet ned for at give plads til nybyggede boliger.<br />
Tilbage står nu færgegårdens hovedbygning<br />
som en dekorativ kulisse, der skal forlene de nye<br />
boliger med historiens vingesus.<br />
I 1807 blev færgegården udvidet<br />
med en længe bag hovedbygningen,<br />
set ude fra færgebroen. I 1840<br />
blev længen til venstre, set ude fra<br />
broen, bygget på og dermed opstod<br />
det trelængede gårdrum ud mod<br />
broen, som vi ser i dag. Seks år senere<br />
kom en rejsestald til mellem<br />
færgehuset på broen og færgegårdens<br />
ene længe. Stalden var nødvendig<br />
til heste og vogne, der befordrede<br />
de rejsende videre.<br />
Stort set alle færgefæstere, forpagtere<br />
og ejere af færgegården og<br />
dens jordtilliggende er kendt siden<br />
den første i 1523.Ved kronens salg<br />
af det falsterske ryttergods i 1766,<br />
blev Gåbense Færgegård solgt til en<br />
agent von Westen, der blev den første<br />
private ejer. Fra 1794 til 1857<br />
var kronen, eller staten, igen ejer.<br />
Dernæst optræder endnu to private<br />
ejere, før Ole Rasmussen købte<br />
færgegården i 1884. Hans efterkommere<br />
ejer i dag kun færgehuset<br />
på broen, som for nylig er blevet<br />
godkendt som weekendbolig.<br />
Den sidste private ejer af færgegården,<br />
der også hed Ole Rasmussen<br />
og i øvrigt var vokset op på<br />
gården, mens bilfærgerne sejlede i<br />
pendulfart, døde for få år siden.<br />
Arvingerne solgte gården til en privat<br />
bygherre, som dermed blev ejer<br />
af den 500 år lange kulturhistoriske<br />
GÅBENSE FÆRGEGÅRD 62<br />
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT
Change language