16.07.2013 Views

24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Af Edith Marie Rosenmeier, formand for Kulturmiljøfagudvalget<br />

og Torben Hviid, <strong>Storstrøms</strong> <strong>Amt</strong><br />

Kulturmiljø er et nyt begreb. Det blev taget i brug midt i 1990’erne<br />

for at sætte ord på ønsket om at bevare historien i landskabet. Staten<br />

bad amterne om at tage skridt til at beskytte vigtige <strong>kulturmiljøer</strong> og<br />

definerede samtidig et kulturmiljø som “et geografisk afgrænset område,<br />

som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”.<br />

Andelsmejeriet Fælleshåb ved Ønslev. Kulturmiljøer inddeles normalt i typer: landsbyer, industrianlæg,<br />

kystmiljøer, godslandskaber, forsvarsanlæg, trafikanlæg og andre. En gennemgang af<br />

<strong>Storstrøms</strong> <strong>Amt</strong>s udpegninger af <strong>kulturmiljøer</strong> i de fire falsterske kommuner vil give et godt indtryk af<br />

bredden af de kulturhistoriske spor, vi finder det væsentligt at værne om for eftertiden. Billedet viser<br />

andelsmejeriet Fælleshåb, der var i drift fra 1886 til 1973. Mejeriet er et eksempel på andelstidens<br />

bygninger, en af de kulturmiljøtyper der ikke er blevet plads til i udvalget af “<strong>24</strong> <strong>kulturmiljøer</strong>”. I bogens<br />

sidste kapitel om det digitale kulturmiljøatlas beskrives en meget systematisk opdeling af kulturmiljøtyper.<br />

Rundt om <strong>24</strong> <strong>kulturmiljøer</strong><br />

Ønsket om at bevare kulturhistoriske<br />

spor for eftertiden er ikke nyt.<br />

Den første bygningsfredningslov er<br />

fra 1918. Den første naturfredningslov<br />

er fra 1917, og erfaringen<br />

har vist, at den natur, samfundet har<br />

ønsket at bevare gennem fredning,<br />

ikke kun er den vilde, uforstyrrede<br />

natur, men også den kulturskabte.<br />

De fleste arealfredninger har til<br />

formål at beskytte lysåbne landskaber<br />

med enge, overdrev, heder og<br />

dyrkede arealer, der kun ser ud som<br />

de gør i kraft af menneskets historiske<br />

brug af områderne.<br />

Det nye, som kulturmiljøbegrebet<br />

gør os i stand til, er at se vore<br />

omgivelser i helheder. Den bevaringsværdige<br />

bygning ses som en<br />

del af et kvarter eller et bysamfund<br />

med en given historie. Det fredede<br />

naturareal er ikke kun nogle sjældne<br />

planter eller en smuk udsigt,<br />

men en fortælling i landskabet om<br />

en bestemt menneskelig udnyttelse<br />

af naturen.<br />

Det er svært at finde noget i vore<br />

intensivt udnyttede omgivelser,<br />

der ikke kan aflæses som et kulturmiljø.<br />

Men hvis vi tager udgangspunkt<br />

i formålet; at bevare historien<br />

i landskabet, bliver nogle <strong>kulturmiljøer</strong><br />

pludselig mere interessante<br />

end andre. Et bevaringsværdigt<br />

kulturmiljø indeholder nogle<br />

RUNDT OM <strong>24</strong> KULTURMILJØER 8<br />

KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!