24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger
24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger
24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Af Edith Marie Rosenmeier, formand for Kulturmiljøfagudvalget<br />
og Torben Hviid, <strong>Storstrøms</strong> <strong>Amt</strong><br />
Kulturmiljø er et nyt begreb. Det blev taget i brug midt i 1990’erne<br />
for at sætte ord på ønsket om at bevare historien i landskabet. Staten<br />
bad amterne om at tage skridt til at beskytte vigtige <strong>kulturmiljøer</strong> og<br />
definerede samtidig et kulturmiljø som “et geografisk afgrænset område,<br />
som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”.<br />
Andelsmejeriet Fælleshåb ved Ønslev. Kulturmiljøer inddeles normalt i typer: landsbyer, industrianlæg,<br />
kystmiljøer, godslandskaber, forsvarsanlæg, trafikanlæg og andre. En gennemgang af<br />
<strong>Storstrøms</strong> <strong>Amt</strong>s udpegninger af <strong>kulturmiljøer</strong> i de fire falsterske kommuner vil give et godt indtryk af<br />
bredden af de kulturhistoriske spor, vi finder det væsentligt at værne om for eftertiden. Billedet viser<br />
andelsmejeriet Fælleshåb, der var i drift fra 1886 til 1973. Mejeriet er et eksempel på andelstidens<br />
bygninger, en af de kulturmiljøtyper der ikke er blevet plads til i udvalget af “<strong>24</strong> <strong>kulturmiljøer</strong>”. I bogens<br />
sidste kapitel om det digitale kulturmiljøatlas beskrives en meget systematisk opdeling af kulturmiljøtyper.<br />
Rundt om <strong>24</strong> <strong>kulturmiljøer</strong><br />
Ønsket om at bevare kulturhistoriske<br />
spor for eftertiden er ikke nyt.<br />
Den første bygningsfredningslov er<br />
fra 1918. Den første naturfredningslov<br />
er fra 1917, og erfaringen<br />
har vist, at den natur, samfundet har<br />
ønsket at bevare gennem fredning,<br />
ikke kun er den vilde, uforstyrrede<br />
natur, men også den kulturskabte.<br />
De fleste arealfredninger har til<br />
formål at beskytte lysåbne landskaber<br />
med enge, overdrev, heder og<br />
dyrkede arealer, der kun ser ud som<br />
de gør i kraft af menneskets historiske<br />
brug af områderne.<br />
Det nye, som kulturmiljøbegrebet<br />
gør os i stand til, er at se vore<br />
omgivelser i helheder. Den bevaringsværdige<br />
bygning ses som en<br />
del af et kvarter eller et bysamfund<br />
med en given historie. Det fredede<br />
naturareal er ikke kun nogle sjældne<br />
planter eller en smuk udsigt,<br />
men en fortælling i landskabet om<br />
en bestemt menneskelig udnyttelse<br />
af naturen.<br />
Det er svært at finde noget i vore<br />
intensivt udnyttede omgivelser,<br />
der ikke kan aflæses som et kulturmiljø.<br />
Men hvis vi tager udgangspunkt<br />
i formålet; at bevare historien<br />
i landskabet, bliver nogle <strong>kulturmiljøer</strong><br />
pludselig mere interessante<br />
end andre. Et bevaringsværdigt<br />
kulturmiljø indeholder nogle<br />
RUNDT OM <strong>24</strong> KULTURMILJØER 8<br />
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT