24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

der for at konkludere, at husmandskolonien ved Berritsgård og stationsbyen
Holeby er særligt bevaringsværdige inden for hver deres
kategori. Bevaringsværdighed betyder ikke et ønske om at standse al
udvikling, men et ønske om at udviklingen sker i respekt for de intakte
strukturer, der rummer særlig fortælleværdi.
Eksempelsamlingen i “24 kulturmiljøer” omfatter flere kulturmiljøtyper,
der er særlig karakteristiske for regionen Storstrøms Amt.
Det gælder:
• den lange kystlinje (fiskerlejer som Hesnæs, skipperbyer som
Nyord, færgegårde som i Gåbense, stations- og færgebyer som
Gedser, inddæmmet land som Rødby Fjord, sammensatte historiske
miljøer som Albuen)
• det milde kystklima (frugtavl på Fejø)
• den fede landbrugsjord (sukkerproduktion i Nakskov)
• udvinding og afsætning af kalk (Fakse Ladeplads)
• tørvebetinget glasproduktion (Holmegaard Glasværk)
Beskrivelsen af de 24 udvalgte kulturmiljøer tager udgangspunkt i
den historie, der er knyttet til hver af lokaliteterne. Bogens forfattere
har søgt kildeoplysninger på de udvalgte kulturmiljøer og fortæller
om baggrunden for dét, man kan se ved et besøg på stedet.
Bogens pointe er, at jo mere man ved om et sted, jo større fortælleværdi
har det. Det er indlysende, at fortælleværdien øges, jo flere kulturspor
der er bevaret og jo mere oprindeligt og velbevaret et anlæg
er.
På steder som herregården Fuglsang og Vesterborg Præstegårdsseminarium
har fortællingen karakter af symbol eller identifikation
på et nationalt plan.
Fuglsang, hvor kendte komponister og kunstnere opholdt sig, er
blevet billedet på samvirket mellem eksponenter for den nationale
kultur og den lokale godsejerstand.
Et forsvundet kulturmiljø. Præstegårdsseminariet i
Vesterborg på Lolland er et eksempel på et tematisk
kulturmiljø med relation til oplysningstiden og
vore dages højskoler og lærerseminarier. Selve kulturmiljøet
er stort set forsvundet, idet alle bygninger
er revet ned. Kun få spor peger hen på stedets historie.
Det er med andre ord nødvendigt at kende
historien om Vesterborg for at erkende kulturmiljøet.
Fotografiet er taget i den gamle præstegårdshave,
og til venstre ses længen, hvor Seminariet var
indrettet.
Vesterborg ses som en forløber for
vore dages seminarier og højskoler
og medtages som kulturmiljø, selv
om det er næsten forsvundet. Men
historien om præstegårdsseminariet
kan erkendes, når man får den fortalt.
Et kulturmiljø bliver typisk ødelagt,
når udviklingen kræver sit, og
oprindelige anlæg overlejres af nye.
Udpegning af bevaringsværdige
kulturmiljøer vil derfor også bestå i
at afdække “tidslommer” steder,
hvor udviklingen er gået i stå. Det
kan have individuelle årsager, som
på bondegården Skovly i Kragevig,
eller hænge sammen med strukturelle
forhold som i Gedser, hvor
jerntæppet gled for i efterkrigsårene,
og trafikken flyttede til Rødby.
Men situationen kan også være den
modsatte, nemlig at anlæg fra forskellig
tid perspektiverer hinanden
4. Det gælder på Holmegaard
Glasværk, hvor industrimiljøets udvikling
fortælles af stedets bygningselementer
fra starten i 1825 til
i dag. Mere radikalt gælder det ved
Næsbyholm, hvor storskovens oldtidshøje
indgår visuelt i herregårdsparken
fra 1800-tallet og her har
inspireret til nyt højbyggeri. Eller i
Rønnede, hvor parcelhuskvartererne
bliver en fortælling om vore da-
RUNDT OM 24 KULTURMILJØER 12
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT