24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

Langs den vestlige side af Langgade samt Stationsvej, byggede DSB i
perioden 11 nye huse som embedsboliger. Dette kvarter og havnens
bygninger visualiserer Gedsers historie som en statsligt skabt stationsby,
hvis primære erhvervsgrundlag var færge- og togdrift. Formentlig
fordi der ikke er noget opland, fik Gedser ikke det spektrum af handel
og håndværk, som almindelige købstæder og stationsbyer havde.
Gedser har derfor som helhed en særlig karakter midt imellem stationsby
og embedsmandsby med solide statsbyggerier til en stor stab
af personale.
Gedser voksede indtil 1930’erne, hvorefter krigen og den efterfølgende
udvikling i Tyskland bremsede væksten. Men endnu i 1950’erne
var godt halvdelen af Gedsers indbyggere trods alt beskæftiget
med færgedrift- og transport. En vis fremgang kom til byen, da man
samtidig åbnede en rute til Grossenbrode i det daværende DDR,
men i 1963 åbnede den endnu fungerende Fugleflugtslinje mellem
Rødby og Puttgarten, og det ledte trafikken væk fra Gedser. Men
den egentlige æra for Gedser som trafikknudepunkt sluttede i 1995,
Funktionærboliger på Langgade og Østre Allé.
Jernbanedriften og færgefarten krævede et stort
personale i Gedser, og da mange kom udefra, byggede
DSB og toldvæsenet boliger til deres ansatte.
Der var et skarpt hierarki imellem etaterne, og det
afspejledes i boligerne. Det var finere at bo i toldvæsenets
rummelige villaer på Østre Allé og
Kildegårds Allé end i DSB’s mindre og mere ydmyge
længehuse på Langgade. I dag er alle boligerne i
privat eje.
da den direkte togforbindelse mellem
København og Berlin lukkede
efter 109 år.
Tilbage er bilfærgen Gedser-
Rostock, men den er i konkurrence
med Rødby-Puttgarten, der har
motorvej direkte til København og
kortere sejltid.
Byens identitet er knyttet til
jernbanen og færgehavnen, og borgerne
slås for at bevare bygningerne
som symbol for byen og vel for
at imødegå den fremtidsudsigt, der
hedder affolkning.
GEDSER STATION OG FÆRGEHAVN 70
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT