24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

Erik Møller Nielsen
Siden oldtiden lå Rødby Fjord som naturen havde skabt den. De
mange småøer, holme og bugter var tæt beboet og rummede mange
levn efter mennesker, for hvem Rødby Fjord var et velbeskyttet sted
at bo og en vigtig færdselsåre.
Senere mistede Rødby Fjord sin betydning, og i dag er det våde
indhav tørlagt og erstattet af et stykke kunstigt skabt natur. Det er et
landindvindingens kulturmiljø, som bønder, jægere og sommerhusejere
nyder godt af.
18. Rødby Fjord og stormflodsdiget
Fra hav til dyrket mark
Den største af Rødby Fjords afvandingssluser ligger
ved Kramnitse Gab. Sammen med pumpestationen
sørger slusen for at lede vandet bort fra det inddæmmede
land. Det hedder sig lokalt, at åbner man
sluserne, tager det kun få dage at sætte den gamle
fjord under vand igen.
Fjordens gamle topografi er dog
stadig til at få øje på. Således ligger
de tidligere øer som svage buler i
det vidtstrakte, flade marklandskab,
og ligeså den gamle kystlinie.
Historien om, hvorfor nogen
ville tørlægge en fjord på mange
kvadratkilometer, begynder i
1830’erne, hvor prisen på korn
steg, og bønderne fik øje på mulighederne
i at indvinde nyt land.
Med sine mange små vige og indskæringer
var Rødby Fjord let at
lukke af med diger for i første omgang
at holde vinterhøjvandet borte
fra engene. Den 6 gange 12 kilometer
store fjord blev således kantet
af bøndernes mange smådiger.
Men en stormflod overskyllede i
1838 alle digerne og belærte lodsejerne
om, at digebyggeri og egentlig
tørlægning krævede mere end
som så.
Tanken huserede dog fortsat
blandt fjordens mange husmænd og
gårdejere, som i drømmesyn så bøl-
RØDBY FJORD OG STORMFLODSDIGET 84
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT