Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

More documents

Recommendations

Info

Tilstedeværelsen af differentiering- og fragmenteringsperspektiverne antyder, at konsistens, sammenhæng og ensartethed ikke er alt afgørende for en stærk organisationskultur (Christensen & Morsing, 2005). Alligevel fastholder corporate communication-litteraturen tanken om organisationskulturens kerne eller essens. Med en idé om kerneværdier og fælles platform bliver forestillingen om organisationskulturen grundlæggende essentialistisk, hvor man kan obducere sig frem til organisationens sande værdier (Christensen & Morsing, 2005). Dermed får organisationen beskrevet en identitet, der er iboende og uafhængig af tid og rum, og altså i tråd med Van Riels beskrivelse af kriterierne for common starting points (CSP) og kernefortælling, der netop indeholder værdier, der ikke kan opfindes, men som er dér. CSP-tilgangen har en mindre stram styring og tillader derfor en vis manøvredygtighed (end corporate communication reduceret til designledelse i et integrationsperspektiv, hvor logoer, brevpapir og uniformer overskygger alt), fordi konsistens er defineret bredere med muligheder for løbende tilpasninger (Christensen & Morsing, 2005). CSP-tilgangen er derfor ikke blot essentialistisk, men kan også ses som noget, der identificeres gennem relationer til andet. Den bredere definition af konsistens indebærer, at ikke alle symboler og kommunikative udtryk skal passe sammen indbyrdes, men at de hver især skal bekræfte og understøtte organisationens udgangspunkt. Christensen & Morsing beskriver endvidere, at dette er udtryk for en integration mellem top og bund i organisationen. Det giver ifølge Chrsitensen & Morsing (2005) en smidigere krop end en rendyrket oprindelig form for corporate communication med et stramt koblet organisationssystem, som er en typisk maskinopfattelse, der ikke giver optimal effektivitet, da effektivitet ikke blot handler om integration, men også evnen til at håndtere forskelle og differentiering, som vist af organisationsteoretikerne P.R. Lawrence og J.W. Lorsch (Christensen & Morsing, 2005). Christensen & Morsing (2005) beskriver organisationens identitet i et semiotisk perspektiv. Identiteten beskrives som en proces, der rummer tre overordnede dimensioner: profilen (den symbolske præsentation af organisationen), kulturen (essensen af livet i organisationen) og imaget (måden publikum ser organisationen). I et semiotisk begrebsapparat beskrives samspillet mellem dimensionerne som et samspil mellem tegn (profil), objekt (kultur) og interpretant (image). Tegnet repræsenterer objektet, som det fremhæver visse aspekter af. Samtidig henvender det sig til publikum, der fortolker tegnet. Fortolkningen kaldes interpretant. Anvendt på en organisation fortæller disse begreber, at organisationens identitet er en dynamisk størrelse, der dannes i fortløbende interaktion mellem tegn, objekter og fortolkninger. Christensen & Morsings (2005) beskrivelse viser identitet som noget ikkelineært, der hele tiden påvirkes, og som kan korrigeres gennem påvirkninger. Identitet er med den beskrivelse ikke kun en iboende sandhed – essens – der er uafhængig af tid og rum, men noget, der identificeres via relationer med andre. Christensen & Morsing (2005) underkender ikke, at en organisation er nødt til at orkestrere sine aktiviteter for at sikre et vist niveau af samspil og forudsigelighed. Men foretages denne orkestrering fra ét sted fratager organisationen sig muligheden for at sikre medarbejdernes opbakning bag et integrationsprojekt. Opbakning og medarbejderskab kommer ikke af sig selv, 16
men forudsætter plads for involvering. Denne platform, som er tråd med det ”link” som Kiriakidou & Millward (2000) beskriver, mener jeg kan tilbydes i en egnet organisatorisk forståelsesramme. Min forståelse for identitetsskabelse og -forståelse vil indeholde Christensens & Morsings beskrivelse, som noget, der fremkommer via relationer mellem ledelse og stakeholders samt andre påvirkninger. Jeg vil foreslå og beskrive to modeller; en kropsmodel vs. en økosystem model, som eksempel på et fakultet. Modellerne vurderes i forhold til realiteterne på et fakultet. Findes en egnet model, kan den hjælpe med til at danne en ramme for et strategisk arbejde på fakultetet. 17
Page 1 and 2: Executive Master i Corporate Commun
Page 3 and 4: 1. Indledning 1.1 Baggrund Det Natu
Page 5 and 6: 2 Udvalgt teori om corporate commun
Page 7 and 8: illustrerer et fokus på en stadig
Page 9 and 10: Den prioritering tog mange medarbej
Page 11 and 12: 3 Identitet og mening i organisatio
Page 13 and 14: Vidensspredning/teknologioverførse
Page 15: 4 Kroppens metaforik - bag om corpo
Page 19 and 20: måske/måske ikke frem til den rig
Page 21 and 22: Maletszhe’s model, som ser kommun
Page 23 and 24: kommunikative udtryk fra ledelsen v
Page 25 and 26: Modellen tager derved højde for de
Page 27 and 28: 7 Noter 1 Normativ/præspektiv - en
Page 29 and 30: 8 Litteraturliste Albert, S. og Whe
Page 31: 9 Bilag Bilag 1 Kernefortælling p

Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?