Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

Modellen tager derved højde for den større kompleksitet, som psykologiske
aspekter og faktorer mellem mennesker kan give.
Jeg har overvejet muligheden for corporate communication i en organisation,
der ses i den afledte økosystemmodel. Det er min opfattelse, at organisationens
kommunikation kan gives retning af ledelsen. Det er ikke en lineær
kommunikationstankegang, der bærer kommunikationen i økosystemmodellen,
men orkestrering skal ske gennem et tilbud om fælles starting point. Det vil
kræve en grundig omtanke og måske en genovervejelse af den interne
organisering at tilrettelægge de kommunikative udtryk i en så kompleks model.
Disse starting point skal forme en så stærk platform for en forståelse af
organisationens mål, at medarbejderne i deres kommunikation internt og
ekstern kan bakke op om organisationens mål og bidrage til en fælles corporate
communication. Modellen tillader således en differentiering af
kommunikationen. Det er tilbud/starting point fra ledelsen, der skal være den
integrerende faktor for kommunikationen. Det sidste finder jeg kun realistisk,
hvis medarbejderne er med til at diskutere og formulere organisationens
identitet, så hermed bliver inddragelse og interaktion med stakeholderen
(medarbejderen) afgørende for, at medarbejderne kan finde mening og dermed
arbejde med organisationens mål. Herved kan organisationen besjæles og
gøres unik for medarbejderne og differentierer sig i forhold til konkurrerende
organisationer, der fx forsøger at headhunte medarbejdere.
Jeg har overvejet min hypotese ”at en organisation som Det
Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, hvor der hersker en stærk
selvforståelse med rødder i faglige traditioner, og som er underlagt en
universitetslov med fokus på ledelsesstregen kan forstås som en model afledt
af et økosystem, der er afhængigt og bestemt ved et flow af ledere og
medarbejdere, og som er karakteriseret ved medarbejderens forventning til
involvering og stemme.” i denne teoretiske konstruktion. Jeg har fundet, at
fakultetet kan beskrives i denne økosystemafledte model, der imødekommer en
høj kompleksitet med et flow af ledere, medarbejdere og andre påvirkninger
ind og ud af fakultetet. Modellen er ligeledes karakteriseret ved
medarbejdere/stakeholders, der interagerer med hinanden og ledelsen og
dermed kan efterkomme medarbejders forventning om involvering og stemme.
Som resultat af en strategisk kommunikation, der tager udgangspunkt i de
forhold, modellen er karakteriseret ved, kan fakultet bringes til at opleve et
”corporate Naturvidenskab” i betydningen et fællesskab. Et fællesskab med
tydelig ledelse (orkestrering) og med rum for medarbejdernes stemmer
(differentiering), der sammen sikrer et favorabelt omdømme hos de
stakeholders, som fakultetet er afhængig af.
Jeg har defineret corporate communication, som en luftformige substans, der
udgår fra ledelsen, og som spreder i og uden for organisationen. Substansen
indeholder kommunikative udtryk, der tager udgangspunkt i organisationens
værdier og mål. Substansen fortolkes af medarbejdere og andre stakeholders
og udkrystalliserer en til stadighed tidssvarende corporate identity i en fælles
dialog. Substansen er udtryk for en strategisk ledelse, der tager hensyn til den
kommunikationsform, der kan være til stede i en given organisationstype.
Substansen kan ikke beskrives og koordineres ud fra enkle parametre, da den
må tage flest mulige faktorer i organisationen til efterretning og må tilpasse de
forventninger, der er herskende blandt de vigtigste stakeholders, med de
25