Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet
Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet
Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2 Udvalgt teori om corporate communication og corporate identity<br />
2.1 Corporate communication<br />
Når en organisation skal håndtere en stigende ekstern kompleksitet, så vil den<br />
ofte være nødt <strong>til</strong> at differentiere sig og oprette forskellige afdelinger og skabe<br />
specialistfunktioner for at skabe en intern fleksibilitet, der kan imødegå en<br />
kompleks omverden. Hvis organisationen ikke formår at integrere<br />
kommunikation under en sådan differentiering, bliver den eksterne<br />
kompleksitet blot overført <strong>til</strong> en intern kompleksitet, der kan resultere i en<br />
mudret kommunikation og et uklart image (Just el al, 2007). De enkelte<br />
afdelinger får let en egen selvforståelse og eget liv. Der skal derfor være en<br />
balance mellem differentiering og integration, således stakeholders (interne<br />
som eksterne) kan se og forstå og forholde sig <strong>til</strong> organisationen uden at blive<br />
forvirret af modstridende kommunikation. Corporate communikation er et<br />
sådan helhedssyn, der tager højde for den samlede kommunikation – ikke bare<br />
i skrevne ord men i en overordnet form af al kommunikation.<br />
Corporate communication har et strategiske fokus og er funderet på<br />
ledelsesmæssige beslutninger. Corporate communication definerer sig selv som<br />
et strategisk ledelsesværktøj, der sikrer stakeholders interesse.<br />
2.2 Den klassiske opfattelse af corporate communication<br />
Corporate communication er en reaktion på en række nye vilkår som øget<br />
kompleksitet, øgede krav fra stakeholder, politisk regulering, globalisering, krav<br />
om måling og effektivitet samt kommunikation i en verden med ny<br />
kommunikationsteknologi og mange kommunikationskanaler og<br />
referencepunkter. Disse vilkår har skabt et behov for en øget fokusering på og<br />
forståelse af strategisk kommunikation i forhold <strong>til</strong> at fastholde en given<br />
virksomheds eller organisation eksistens. Omdømmet vurderes som væsentligt<br />
for, at en organisation kan overleve i tidens omskiftelige vande. Her er<br />
corporate communication trådt frem som redskab (praksis) og forskningsfelt<br />
(akademisk disciplin).<br />
Jeg har udvalgt Van Riel’s og Cornelissen’s beskrivelser af corporate<br />
communication, da de <strong>til</strong>sammen illustrerer corporate communication som et<br />
strategisk værtøj, som kan bruges på operationelle parametre, og som et<br />
ledelsesværktøj, der kan involvere stakeholders.<br />
En klassisk definition af corporate communication er givet af Van Riel (2005),<br />
hvor Van Riel gengiver sin definition fra 1995, der beskriver corporate<br />
communication ”as the orchestration of all the instruments in the field of<br />
organizationel identity (communication, symbols and behavior of organizational<br />
members) in such an attractive, realistic and truthful manner as to create or<br />
maintain a positive reputation for groups with which the organization has an<br />
independent relationship (often referred to as stakeholdes)”. Van Riel beskriver<br />
corporate communication i et holistisk perspektiv, hvor strategi (mission og<br />
vision) samt identitet og image/omdømme via et sæt common starting points<br />
giver kommunikationen retning.<br />
Cornelissens definition af corporate communication (Cornelissen, 2006)<br />
beskriver begrebet som en ledelsesfunktion, der sikrer effektiv kommunikation<br />
med de stakeholders, som organisationen er afhængig af: “Corporate<br />
5