Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

More documents

Recommendations

Info

5 Model til organisatorisk forståelse 5.1 Kroppen som model på et fakultet Kropsmodellen antyder, at organisationen er én organisme med én identitet. En hel krop, der kan kommunikere og modtage input. En krop, der er i kontrol, således højre hånd ved, hvad venstre gør. En krop er afgrænset (det indre holdes på plads) og afgrænsende (omverdenen holdes ude). Jeg tænker, at modellen på mange måder er tiltalende for en ledelse. Den føles umiddelbar overskuelig og håndterbar, fordi den fremstår velkendt. Den synes at reducere en kompleks verden til noget, som vi mener at kende. Men der er også mindre heldige træk ved en krop. Den bliver syg, ældres og dør. Og den er ugennemsigtig for det menneskelige øje. Et fakultets primære mål er forsknings, uddannelse, vidensformidling og videnspredning. Disse mål kan kun opfyldes af mennesker og deres viden, kreativitet og ideer. Medarbejderne er et fakultets vigtigste aktiver. For at få medarbejderne til at udfolde sig bør fakultetet tænkes som en struktur, der tilgodeser Lynda Grattons tre grundsætninger om mennesket og tid, mening og sjæl. Efter som et menneske har en krop, er det ikke ulogisk, at en krop kan rumme de tre grundsætninger, men kroppen kan ikke tilgodese, at den enkelte medarbejder har netop sin opfattelse af tid, mening og sjæl, som ikke er integreret i en anden medarbejderes eller i ledelsens opfattelse, da de ikke har samme personlige fortolkningsramme. En så disciplineret enhed som en krop kan ikke opretholdes, hvis den skal rumme ikke-fuldt integreret elementer som forskellige mennesker med egne viljer. Den strenge disciplin i en krop er ikke kompatibel med medarbejderens forventning om medbestemmelse, medindflydelse og invitation til involvering med plads til mange personligheder. Universitetsloven har rystet mange medarbejdere, og det er efter min opfattelse vigtig at give medarbejderne noget ”mening” tilbage, så de kan føle, at de er med til at præge en udvikling, og at der er plads til og brug for deres hjerteblod. Et fakultet er desuden karakteriseret ved, at medarbejdere kommer og går blandt andet i ph.d-stillinger samt post.doc- og adjunkt-stillinger. For Det Naturvidenskabelige Fakultet er denne medarbejderdynamik en beskrevet værdi. Desuden er de ansatte ledere åremålsansatte og altså også underlagt et kontraktuelt flow. Dette er heller ikke kompatibelt med kropsmodellen, idet en krop er kendetegnet ved, at dele ikke let kan skiftes ud. Nogle dele kan skiftes med besvær, andre slet ikke. I kropsmodellen er kommunikationstankegangen lineær, en transmission af signaler, hvor en given stimulus fører til et givet respons (som Laswell’s model). Fx kan hjernen (ledelsen) kan udøse en produktion af et givet signalstof fx et hormon, der vil ramme en specifik receptor en den ønskede celle og dermed igangsætte den netop ønskede kaskade af handlinger. Med sådanne systemer kan blodsukker, vækst og udvikling kontrolleres i et fuldt integreret system, som en krop er. Denne metafor dækker ikke virkeligheden i en organisation som et fakultet. Ledelsen kan sende et signal til action, men der er måske ikke en specifik receptor. Signalet bliver fortolket gennem en række mellemledere og når 18
måske/måske ikke frem til den rigtige modtager. Modtager er måske ikke umiddelbart villig til at igangsætte handlingen og stiller spørgsmål: ”Er det fornuftigt?”, ”Hvad får jeg ud af det?”. På baggrund af ovenstående overvejelser vurderer jeg, at kroppen ikke en realistisk og hensigtsmæssig model for fakultetet. Et fakultet er karakteriseret ved: - medarbejders viden er de vigtigste aktiver - et flow af medarbejdere - afhængighed af samspil med omverdenen (fx tildeling af midler) - medarbejdere der ønsker rum til at engagere sig gennem stemme Vi må derfor se efter en mere realistisk model for et fakultet, således kommunikationen i organisationen kan tilpasses, så medarbejderne kan tilbydes en identitet, der er i overensstemmelse med deres forventninger til deres arbejdsliv. 5.2 Økosystemet for model for et fakultet Et andet men ikke mindre komplekst eksempel på en model er en økosystemmodel. Et økosystem 3 er karakteriseret ved forskellige arter, der interagere med hinanden og med deres omgivelser. Tilsammen giver de enkelte arter og deres fysiske omgivelser økosystemet en særlig personlighed. Et økosystem er aldrig isoleret fra andre økosystemer. Et økosystem er bestemt ved et flow ind og ud af systemet. Systemet tillader, at forskellige arter/ organismer bebor det, idet alle i økosystemet er afhængige af hinanden. Alle organismer indgår i et fællesskab 4 . Hvis man forestiller sig et fakultet modelleret i sådan et system vil ledere og medarbejdere udgøre fællesskabet, hvor de enkelte ”arter” har hver deres niche. Ledelses- og organisationsstrukturen, bygningerne, økonomien, personalepolitikken, mv. udgør de ikke-levende omgivelser (de fysiske omgivelser). Som hos andre økosystemer indgår økosystemet igen i større økosystemer som igen indgår i større systemer. Fakultetet indgår i universitetet, som indgår i den politiske struktur som danske universiteter overordnet indgår i. Et økosystem er aldrig uafhængigt af andre økosystemer. Dette karakteristika vil også gælde for fakultetet, der fx påvirkes af beslutninger på søsterfakulteter eller i ministerier. Fakultetet er ligeledes afhængigt af et flow af viden (energi) hos medarbejdere, der kommer ind og som går ud af systemet (fakultetet). I et økosystem er der plads forskellige organismer, der indgår i et fællesskab. Systemet har så løse koblinger, at organismerne kan opretholde deres personlighed, således de kan være aktiver, der opererer i tid, er på jagt efter mening og er i tråd med en sjæl inden for den rammen, systemet overordnet tilbyder. Hvis det ikke dur for en given organisme, kan den frit emigrere mod varmere eller koldere strømme. Systemet er nok afgrænset – det udgøres af fakultetet med dets forskellige stakeholders – men grænserne er modsat en kropsmodel let gennemtrængelige. Det giver eksterne stakeholders en excellent mulighed for at involvere sig fx ved deltagelse i seminarer, som eksternt medlem af råd og udvalg eller som partner i et netværk. På Det Naturvidenskabelige Fakultet 19
Page 1 and 2: Executive Master i Corporate Commun
Page 3 and 4: 1. Indledning 1.1 Baggrund Det Natu
Page 5 and 6: 2 Udvalgt teori om corporate commun
Page 7 and 8: illustrerer et fokus på en stadig
Page 9 and 10: Den prioritering tog mange medarbej
Page 11 and 12: 3 Identitet og mening i organisatio
Page 13 and 14: Vidensspredning/teknologioverførse
Page 15 and 16: 4 Kroppens metaforik - bag om corpo
Page 17: men forudsætter plads for involver
Page 21 and 22: Maletszhe’s model, som ser kommun
Page 23 and 24: kommunikative udtryk fra ledelsen v
Page 25 and 26: Modellen tager derved højde for de
Page 27 and 28: 7 Noter 1 Normativ/præspektiv - en
Page 29 and 30: 8 Litteraturliste Albert, S. og Whe
Page 31: 9 Bilag Bilag 1 Kernefortælling p

Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?