Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

Den prioritering tog mange medarbejde inden for naturvidenskab ilde imod, for
der står jo ikke naturvidenskab noget sted! Medier & kommunikation blev læst
som hidhørende til det Humanistiske Fakultet, sundhed til Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, bio - ja måske nok til Det
Naturvidenskabelige Fakultet – men teknologi til det nydannede Tekniske
Fakultet, som netop er blevet ”taget” fra det gamle Naturvidenskabelige og
Tekniske Fakultet. Teknologi er klart Det Tekniske Fakultet og ledelse forbinder
man med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Medarbejderne på Det Naturvidenskabelige Fakultet følte sig som passive
tilskuer til det, de så som en dissimilation af deres hjerteblod i universitetets
prioritering. De havde svært ved at identificere sig med udviklingskontrakten.
De valgte forskningsområder var ikke umiddelbart deres forskningsområder, og
størsteparten af målepunkterne i kontrakten handler om aspekter, de fandt
sekundære til det, som de ser som universitetets raison d´etre nemlig
forskning. I stedet handler målepunkterne om e-læringsplatform og andre ting
som studie- og karrierevejledning, der er forankret i fællesadministrationen.
Dette ser jeg, som et eksempel på en normativ og utilitarisk identitet (Albert &
Whetten, 1985) over for hinanden, og som eksempel på den konflikt et ikke
tilstrækkeligt faciliteret møde mellem to identiteter kan give.
For at udviklingskontrakten skulle have givet mening til medarbejderne, skulle
de i højere grad have følt sig involveret. For eksempel kunne en workshop på
hele universitetet havde det været det store logistiske arbejde værd, for mange
medarbejdere var frustrerede – og er det endnu. Ikke over
udviklingskontrakten alene men over universitetsloven 9 , der kom i 2003. En
universitetslov, der med et strengt fokus på ledelsesstrengen, fik
medarbejderne til at føle, at deres ret til medbestemmelse forsvandt, at deres
stemme blev taget fra dem. Det de følte som en manglende stemme i
forbindelse med endelig udformning af udviklingskontrakten, afspejlede det, de
frygtede ved den nye universitetslov - manglende demokrati og
medbestemmelse. Universitetsloven demonstrerer et skifte mod et mere
businessorienteret fokus, mod utilitarist identitet.
Med universitetsloven fra 2003 bliver der fokus på ledelsesstrengen på
universiteterne. Alle skal integreres under en bestyrelse, en ansat rektor og
ansatte dekaner og institutledere. Reminiscenserne fra en tid hvor et
lærerkollegium kunne afgøre en ung adjunkts skæbne er slut. Medarbejderne
på Det Naturvidenskabelige Fakultet følte, at demokratiet var taget fra dem
(”word of mouth”, ikke dokumenteret i undersøgelse). Universitetsloven kom
desuden midt i en periode med mange organisationsændringer: I 1998 blev det
daværende naturvidenskabelige fakultet til Det Naturvidenskabelige og
Tekniske fakultet som følge af en satsning på ingeniøruddannelser. I 2000 blev
de to institutter Biokemisk Institut og Molekylær Biologisk Institut fusioneret til
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. I 2006 blev Det Naturvidenskabelige
og Tekniske Fakultet som følge af en indfusionering af Ingeniørhøjskolen
Odense Teknikum i Syddansk Universitet delt i to fakulteter Det Tekniske
Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Samtidig blev to institutter
(Fysisk Institut og Kemisk Institut) på det nye naturvidenskabelige fakultet
fusioneret til et nyt stor-institut Institut for Fysik og Kemi. Endelig er fakultetet
også ”ramt” af kontraktstyring generelt, og systemet belastes af en strøm af
krav om afrapportering om dette og hint.
9