Udkast til problemformulering - Syddansk Universitet

5 Model til organisatorisk forståelse
5.1 Kroppen som model på et fakultet
Kropsmodellen antyder, at organisationen er én organisme med én identitet. En
hel krop, der kan kommunikere og modtage input. En krop, der er i kontrol,
således højre hånd ved, hvad venstre gør. En krop er afgrænset (det indre
holdes på plads) og afgrænsende (omverdenen holdes ude).
Jeg tænker, at modellen på mange måder er tiltalende for en ledelse. Den føles
umiddelbar overskuelig og håndterbar, fordi den fremstår velkendt. Den synes
at reducere en kompleks verden til noget, som vi mener at kende. Men der er
også mindre heldige træk ved en krop. Den bliver syg, ældres og dør. Og den
er ugennemsigtig for det menneskelige øje.
Et fakultets primære mål er forsknings, uddannelse, vidensformidling og
videnspredning. Disse mål kan kun opfyldes af mennesker og deres viden,
kreativitet og ideer. Medarbejderne er et fakultets vigtigste aktiver. For at få
medarbejderne til at udfolde sig bør fakultetet tænkes som en struktur, der
tilgodeser Lynda Grattons tre grundsætninger om mennesket og tid, mening og
sjæl. Efter som et menneske har en krop, er det ikke ulogisk, at en krop kan
rumme de tre grundsætninger, men kroppen kan ikke tilgodese, at den enkelte
medarbejder har netop sin opfattelse af tid, mening og sjæl, som ikke er
integreret i en anden medarbejderes eller i ledelsens opfattelse, da de ikke har
samme personlige fortolkningsramme. En så disciplineret enhed som en krop
kan ikke opretholdes, hvis den skal rumme ikke-fuldt integreret elementer som
forskellige mennesker med egne viljer.
Den strenge disciplin i en krop er ikke kompatibel med medarbejderens
forventning om medbestemmelse, medindflydelse og invitation til involvering
med plads til mange personligheder. Universitetsloven har rystet mange
medarbejdere, og det er efter min opfattelse vigtig at give medarbejderne
noget ”mening” tilbage, så de kan føle, at de er med til at præge en udvikling,
og at der er plads til og brug for deres hjerteblod.
Et fakultet er desuden karakteriseret ved, at medarbejdere kommer og går
blandt andet i ph.d-stillinger samt post.doc- og adjunkt-stillinger. For Det
Naturvidenskabelige Fakultet er denne medarbejderdynamik en beskrevet
værdi. Desuden er de ansatte ledere åremålsansatte og altså også underlagt et
kontraktuelt flow. Dette er heller ikke kompatibelt med kropsmodellen, idet en
krop er kendetegnet ved, at dele ikke let kan skiftes ud. Nogle dele kan skiftes
med besvær, andre slet ikke.
I kropsmodellen er kommunikationstankegangen lineær, en transmission af
signaler, hvor en given stimulus fører til et givet respons (som Laswell’s
model). Fx kan hjernen (ledelsen) kan udøse en produktion af et givet
signalstof fx et hormon, der vil ramme en specifik receptor en den ønskede
celle og dermed igangsætte den netop ønskede kaskade af handlinger. Med
sådanne systemer kan blodsukker, vækst og udvikling kontrolleres i et fuldt
integreret system, som en krop er.
Denne metafor dækker ikke virkeligheden i en organisation som et fakultet.
Ledelsen kan sende et signal til action, men der er måske ikke en specifik
receptor. Signalet bliver fortolket gennem en række mellemledere og når
18