16.07.2013 Views

Det kolossale menneske

Det kolossale menneske

Det kolossale menneske

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

198 Det kolossale menneske 199

X Factor

Jeg blev folkeeje og ejer derfor folkets tålmodighed.

Min missions første trin var taget. Jeg så frem til at udfordre

tålmodigheden med bevidstheden om, at når vi skulle

sende direkte, kunne ingen redigere og på den måde stoppe

mig i noget som helst.

Da de forproducerede programmer havde været sendt, og

jeg kom hjem fra min ferie, så jeg generaldirektør Kenneth

Plummer stå for enden af rulletrappen i DR-Byen. Hilste

han ikke på mig, skulle jeg sateme heller ikke hilse på ham.

Havde det været i USA, ville han have båret mig op ad trapperne.

Som jeg har revitaliseret dansk musik, var jeg nu i

gang med at modernisere hans hovedkanal og vise, hvordan

den skal varetage sin public service-forpligtelse som en

bredt favnende kulturinstitution.

De mange, der føler, at de varetager den opgave på DR2,

kunne heller ikke finde ud af at hilse. Ikke fordi det rager

mig, om folk hilser eller ej. Som københavner bliver man

idiot af alt det overfladiske hilseri. Mange gange har det

irriteret mig så meget, at jeg er gået direkte hen til dem,

der hilser, og har truet dem med, at enten begynder vi at

snakke sammen, eller også holder vi op med at hilse.

Når så mange mennesker vælger at se det samme program,

er det en kollektiv indrømmelse af, at vi længes efter fælles

oplevelser til at igangsætte de samtaler i hverdagen, som ellers

ikke bliver til noget. Statsradiofoniens samfundsansvar

har innovationsdanmark igen forpurret i forkerte forestillinger.

En overdrevet fetichisme for de digitale muligheder,

som om disse havde et indhold i sig selv.

I mere end et årti har den politiske kamp været reduceret

til en lang upassioneret debat om teknikaliteter på den

tredje vej. Valget af statsminister er blevet et spørgsmål om

valg af administrerende direktør for den samme kurs. Den

ny følsomhed, som er en af mit generationsoprørs mange

gevinster, vil animere til den solidaritet, der befrugter de

nye teknologier med menneskelig relevans.

Var jeg ankommet til DR-Byen på ryggen af den trojanske

hest for at opfordre ungdommen til selvrefleksion, så forstod

jeg nu, at jeg også bag kulisserne var en enmandshær.

Ingen vovede hverken over for sig selv eller andre at bekende

kulør. Var jeg bare en syg sadist eller endnu en kulturradikal

listepik?

Jeg ved ikke, om du er kulturradikal listepik, men

du færdes jo i de kredse en gang imellem.

Jeg savner Otto til at sortere i invitationerne.

Jeg talte med din ven, maleren Tal R, der berettede

om en fest, han holdt, mens ”X Factor” kørte

på fuldt drøn:

”Vi var til et selskab med 12 personer fra de ’bedre’

kunstkredse. Jeg kunne mærke fra starten, at

der var en lidt sitrende usikker atmosfære, bare

fordi Blachman var der. Folk var simpelthen berøringsangste

over for fænomenet, fordi de ikke

rigtig vidste, om de skulle lægge afstand eller

komplimentere ham. Stemningen lettede, da

dansk kunsts godfather Per Kirkeby højlydt proklamerede,

at han elskede ”X Factor” og fulgte

det nøje. Så turde alle de andre også indrømme,

at de gjorde det. Nu da det var vedtaget, at det var

god smag at gøre det, så var alle pludselig også

enige om, at det var fantastisk, det Thomas gjorde.

Det, der er Blachmans store præstation, er, at han

har fået de meget nørdede temaer og diskussioner

om kunst, som vi indbyrdes fører, og som, hvis de

når tv-skærmen kun findes på DR2 efter klokken

24, helt frem i primetime og anskueliggjort, hvad

der egentlig skal til for at skabe kunst.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!