Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
200 <strong>Det</strong> <strong>kolossale</strong> <strong>menneske</strong> 201<br />
X Factor<br />
Thomas er jo ikke en hård mand. <strong>Det</strong>, der kan<br />
virke, som om at han spytter på folk, er bare, at<br />
han får folk til at få deres eget savl i øjnene. Han<br />
får folk til at forstå, at det at spytte sig selv i ansigtet<br />
er en forudsætning for at nå et godt resultat.<br />
Derfor er det også sig selv, han spytter i øjnene.”<br />
<strong>Det</strong> er min generations kærlighed til vores børn, der gør os<br />
så skrøbelige, at kun kærligheden til os selv kan ruste os til<br />
at overkomme dette livsvilkår. Der, hvor det gik galt for de<br />
unge <strong>menneske</strong>r i programmet, og de styrtede i afgrunden<br />
mellem deres subjektive fornemmelse og mit objektive analyseapparatur,<br />
der faldt tiøren i deres forældres bevidsthed.<br />
Som et beredskabskorps kom de deres børn til undsætning,<br />
når jeg havde sagt min ærlige mening. Nationen undrede<br />
sig. Hvad fanden får unge <strong>menneske</strong>r til at udsætte sig for<br />
den form for ydmygelse? <strong>Det</strong> er ikke drømmene om guld<br />
og glimmer, hurtig berømmelse og smiger. Næh, det er for<br />
at få lov til for første gang at stå ansigt til ansigt med et<br />
<strong>menneske</strong>, der ikke lyver.<br />
Vi lyver uarudt over for vores børn, venner, kærester og<br />
familie. Vores sårbarhed er vores angst for at miste, og angstens<br />
fordærvede halvbroder løgnen bliver til kærlighedens<br />
stemme.<br />
Min generation skal finde styrken i kærligheden til sig selv<br />
og gøre skrøbeligheden uaængig af løgnen. Fra nu af taler<br />
vi uarudt med vores børn om hvad som helst indtil den<br />
dag, de kan anskue sig selv i et 360 graders perspektiv.<br />
Når den dag kommer, vil der ikke være mere arbejde for<br />
mig ved kommunen.<br />
<strong>Det</strong> kræver mod at stille sig op på tv i håbet om at blive den,<br />
man gerne vil blive.<br />
<strong>Det</strong> har jeg stor respekt for. Jeg har jo selv gjort det. Men<br />
opskriften er, mine damer og herrer, lad mig sige det for<br />
sidste gang: den forfængeligt perfektionerede originalitet.<br />
<strong>Det</strong> spyt, Tal R taler om, handler om fornemmelsen af eget<br />
røvhul, som, uanset om vi løber eller går, forholder sig i ro.<br />
<strong>Det</strong> er jo krævende <strong>menneske</strong>lige betragtninger,<br />
du kommer med. Er du sikker på, at det er det,<br />
Tal R mener?<br />
Et godt sted at starte er at partisionere et lille sted i hjernen.<br />
Lad os kalde det ”kontrolcenter for konstant observans af<br />
hvor på kroppen ens røvhul befinder sig”. Ingen organisk<br />
bevægelse udi kunsten sker uden synkronisitet med sit eget.<br />
Jeg gider ikke sige det igen. Du ved, hvad jeg mener.<br />
Nu fik vi så via Tal R slået fast, at du med din rolle<br />
i ”X Factor” fik gjort diskussionen om kunstens<br />
rolle alment tilgængelig. Men hvad mener du selv,<br />
var Blachmans største bedrift i det program?<br />
Jeg stod sammen med ”X Factor”-producer Per Zachariassen,<br />
Blu’s direktør Henrik Hanke og Jan Lagermand Lundme,<br />
chef for DR Underholdning. Første halvdel af programmet<br />
var afviklet, og vi ventede på sms-optællingen. <strong>Det</strong> var<br />
sidste aften, hvor dommerne havde det afgørende ord. Da<br />
resultatet viste, at valget skulle stå mellem Basim og Voca-<br />
Loca vidste jeg, at her var min chance for at præsentere mit<br />
program. Jeg fornemmede en indforstået glæde på Henrik<br />
og Per. For dem er godt tv at se mig gå planken ud. Senere<br />
fik jeg at vide, at Lagermand Lundme i kontrolrummet som<br />
en abe havde kastet sig rundt og råbt: STOP HAM!<br />
Jeg gik med rastløse skridt frem og tilbage i studiet, som<br />
jeg altid gør, når jeg ved, hvad jeg skal levere, men ikke helt<br />
hvordan. Jeg kom dog i tanke om muligheden for at vende<br />
min stol mod publikum og tale direkte til dem og kameraerne<br />
bag mig. Sådan starter jeg, og så bliver jeg ved, indtil<br />
de stopper mig.