FLERE GRUNDE TIL OPTIMISME I 2011 - Tilbage

AF: Cand. Jur. Jørgen Kønigshøfer, DRC´s erhvervsrådgiver
FOTO: Colourbox
DAGENS RET
NYTÅRSØNSKE:
BEDRE KONTRAKTER
TIL RESTAURATØRER
Aldrig har så mange restauratører henvendt
sig til DRC for at komme ud af
deres leje- eller forpagtningskontrakter.
DRC´s erhvervsrådgiver, Jørgen Kønigshøfer,
gør status over 2010 og giver gode råd.
Den økonomiske krise, der også har præget
det danske hotel- og restauranterhverv, kan
blandt andet læses af de offentligt tilgængelige
konkursstatistikker.
Fra en erhvervsrådgivers kontorstol har
krisen snarere vist sig i den tætte strøm af
kontraktophør, som er modtaget i løbet af
de seneste 6-12 måneder. Sjældent – og
formentlig slet ikke i nyere tid – har vi i
DRC haft så mange henvendelser fra medlemmer,
der ønsker at komme ud af deres
leje- eller forpagtningskontrakter.
Dårlige kontraktvilkår
Skræmmende mange af disse har tilmed
ønsket blot at forlade forretningen i utide
og dermed overtræde kontraktsvilkårene
med misligholdelse. Synspunktet er ofte,
at det vil være billigere at misligholde kontrakten
end at fortsætte driften med et stadig
større underskud og tab.
Det, som igennem dette forløb har været
slående, er de utrolig dårlige og til tider
helt urimelige kontraktvilkår, man skriver
under på i denne branche. Åbenbart med
bind for øjnene og især uden den rådgivning,
der tilsyneladende er hårdt behov for.
Man kunne opregne stribevis af eksempler,
hvilket der næppe er plads til på dette
sted. Og det er naturligvis rigtigt, at selv
den smukkeste kontrakt ikke vil kunne redde
en forretning, der ikke er et driftmæssigt
grundlag for at opretholde. Men de
utallige sager viser dog, at mange leje- eller
forpagtningsforhold havde kunnet reddes
eller afvikles fornuftigt, hvis man havde
haft nogle rimelige og sædvanlige vilkår
16 / RESTAURANT OG CAFE / 01-2011
og ikke var blevet snydt, lokket eller blot
vildledt til at skrive under på bestemmelser,
der undertiden får én til at spørge, om
Stavnsbåndet mon er genindført i restaurantbranchen!
I strid med restaurationsloven
Èn ting er, at mange kontrakter, der fremstår
som forpagtning, i virkeligheden er lejemål
– det gør mindre, fordi det normalt
giver lejeren en bedre beskyttelse – en anden
ting er, at mange kontrakter mere minder
om et ansættelsesforhold end en aftale.
Især hvor udlejer er en sportsforening
eller en institution vil man gerne have en
forpagter til at tage hele det restaurationsmæssige
og økonomiske ansvar, men man
vil stadig blande sig i hans personalepolitik,
hans prissætning – og så skal klubbens
bestyrelse i øvrigt lige havde adgang til et
antal arrangementer årligt i restauratørens
lokaler, uden vederlag, og hvor klubben selv
sørger for serveringen! Kontroversielt og
som regel i strid med restaurationsloven.
En oplagt kilde til konflikt og afslutning på
et aftaleforhold.
Ofte ingen afståelse
Omkring afståelse indgås der også mange
mærkelige bestemmelser. Generelt må man
sige, at enten har man ingen ret til at afstå
forretningen, men så i det mindste en lav
husleje, der gør det muligt for restauratøren
at få et bedre afkast af driften, eller også
har man en højere – mange gange meget
høj – husleje, men så i det mindste ret til
afståelse, således at restauratøren kan kapitalisere
sin arbejdsindsats, når han forlader
forretningen. Men høj husleje og ingen
afståelse er desværre ikke ualmindeligt,
og det er jo den direkte vej til lukning eller
misligholdelse.
Udlejers ”tag selv bord”
Omkring misligholdelse opfatter udlejer eller
bortforpagter typisk lejers tegnebog som
et tag-selv-bord. Det er jo lejer/forpagter, der
teknisk set er skyld i bruddet, og derfor mener
udlejer, at han har ret til erstatning og
husleje i mange måneder frem. Her glemmer
udlejer ofte, at også han har en tabsbegrænsningspligt
og skal gøre en indsats for
at skaffe en ny lejer, ligesom han ikke uden
videre kan konfiskere lejers værdier. Udlejer
har som regel professionelle rådgivere, og
har lejer ingen advokat eller ikke har henvendt
sig til sin brancheorganisation, vil han
som regel blive plukket. Og jeg skal tilføje,
at kommunale bortforpagtere eller udlejere
ikke optræder anderledes end private – flere
af den seneste tids retssager mod forskellige
kommuner vidner om, at der næsten oftere
er problemer, når man skal afvikle et kommunalt
forpagtnings- eller lejeforhold.
Skræmmende mange af disse har tilmed ønsket blot
at forlade forretningen i utide og dermed overtræde
kontraktsvilkårene med misligholdelse.