Basisanalyse - Naturstyrelsen
Basisanalyse - Naturstyrelsen
Basisanalyse - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
der tilføres i størst mængde til havområderne, mens<br />
kviksølv tilføres i den mindste mængde.<br />
Tilførsel af radioaktive stoffer sker ved atmosfærisk<br />
transport. Tilførslen er ikke kvantificeret, men udviklingen<br />
i tilførslerne følges ved måling af en række<br />
isotoper i havvand.<br />
Nye såvel som tidligere udledninger af miljøfarlige<br />
stoffer og tungmetaller er fortsat et problem for<br />
de marine områder, som er slutmodtageren af<br />
stofferne. Stofferne kan spredes over store områder<br />
med havstrømmene og med dyr, der flytter sig<br />
over store afstande, da stofferne ofte ophobes i<br />
fødekæden. Ophobningen af miljøfarlige stoffer<br />
i dyr og planter kan påvirke hormonsystemerne<br />
og enzymprocesserne, så organismerne dør eller<br />
vantrives, f.eks. kan visse hun snegle, ved høje<br />
koncentrationer af TBT fra bundmalingen på skibe,<br />
udvikle hanlige kønsorganer og blive sterile, såkaldt<br />
imposex. Arter, der anvendes til menneskeføde,<br />
er uegnet til formålet, hvis de udgør en sundhedsrisiko.<br />
Der er en omfattende, generel regulering på<br />
området, både nationalt og internationalt. Reglerne<br />
fastlægger dels højeste koncentrationsniveauer<br />
for vandsøjlen uden for udledningsområdet, i<br />
havbundsmaterialet og i forskellige organismer<br />
dels udfasning af de mest miljøfarlige stoffer. Der<br />
udvikles dog løbende mange nye stoffer, ligesom<br />
fortidens synder er vanskelige af komme af<br />
med. Eventuelle nye initiativer til nedbringelse af<br />
udledningerne af miljøfarlige stoffer er nødt til at<br />
skulle gennemføres på tværs af landegrænserne på<br />
grund af stoffernes store spredning i havmiljøet, og<br />
som følge af, at meget væsentlige dele af reglerne<br />
er EU relaterede.<br />
Tilsætning af næringsstoffer og organiske stoffer<br />
Den atmosfæriske tilførsel af kvælstof har været<br />
støt faldende over de seneste 20 år og lå i 2010 på<br />
i alt ca. 71.000 tons total kvælstof. De atmosfæriske<br />
tilførsler af kvælstof til de danske farvande er størst<br />
i den vestlige del af Østersøen. I de øvrige dele af<br />
de danske farvandsområder er tilførslen meget<br />
ensartet og udgør omkring det halve af niveauet i<br />
den vestlige Østersø.<br />
Den landbaserede tilførsel af kvælstof er halveret<br />
siden starten af 90´erne, mens fosfortilførslerne er<br />
reduceret til ca. en tredjedel. Mængden af organisk<br />
stof udgør i dag ca. halvdelen af udledningen i midt<br />
90´erne.<br />
Yderligere reduktioner af den landbaserede tilførsel<br />
af kvælstof og fosfor til havet forventes at ske i relation<br />
til udmøntningen af vandplanerne. Reduktionerne<br />
vurderes at give en positiv effekt i både kystvandene<br />
og de åbne havområder. De landbaserede<br />
danske næringsstofkilder vurderes således ikke<br />
at forhindre en opfyldelse af god miljøtilstand i de<br />
åbne havområder, når vandplanerne er gennemført.<br />
Biologisk forstyrrelse<br />
Tilførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer<br />
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer tilføres<br />
det marine økosystem via husdyrhold og spildevandsudledning.<br />
Ved rensningen af spildevandet<br />
fjernes dog en stor del af de sygdomsfremkaldende<br />
mikroorganismer, så kun en mindre del slipper<br />
videre i miljøet. Prognoser indikerer, at Danmark i<br />
fremtiden vil få flere perioder med kraftig nedbør,<br />
hvilket kan give flere tilfælde med udledninger<br />
fra overløbsbygværker. Dette kan medføre en<br />
øget sundhedsrisiko for mennesker ved badning<br />
i kystområderne, mens der næppe er nogen stor<br />
risiko for dyrelivet langs kysterne, da levetiden for<br />
de udledte mikroorganismer er relativt kort, og det<br />
antages, at de udledte mikroorganismer sjældent<br />
kan formere sig og spredes i havmiljøet. Sygdomsfremkaldende<br />
mikroorganismer vurderes primært<br />
at være et problem i forhold til badevandskvaliteten.<br />
Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytninger<br />
I danske havområder er der flere virksomme spredningsveje,<br />
som bidrager til transport af introducerede<br />
arter, men spredningsvejene er vanskelige at<br />
adskille fra hinanden.<br />
I danske havområder er sekundære introduktioner<br />
tilsyneladende helt fremtrædende i nyere tid. De<br />
vigtigste (sekundære) spredningsveje antages at<br />
være skibsbaserede via ballastvand og begroning,<br />
som kan stå for 45-55 % af introduktionerne. Akvakultur-<br />
og fiskerirelaterede aktiviteter, som kan stå<br />
for 25 - 40 % af introduktionerne, flytninger af arter<br />
via platforme, sediment, vand, skaldyr og planter<br />
kan kun i særlige tilfælde opgøres eller adskilles fra<br />
andre spredningsveje. Varmere temperaturer forventes<br />
at øge udbredelsen både af tilstedeværende<br />
og nyintroducerede (varmetålende) arter.<br />
Lokale og regionale forskelle i spredningsveje<br />
er ikke undersøgt, men der er generelt et stort<br />
spredningspotentiale i indre danske farvande for<br />
introducerede arter. Strømforhold, saltholdighed<br />
og forureningsgrad antages at have betydning for<br />
spredning og succesfuld etablering af introduc-<br />
<strong>Basisanalyse</strong> 12
Change language