Basisanalyse - Naturstyrelsen

Der er meget sparsomme oplysninger om forekomster
af vandfugle i den nordlige del af Øresund.
Området er ikke klassificeret som særligt vigtigt for
vandfugle.
I Bælthavet, Øresund og Østersøen forekommer
meget betydelige mængder af specielt overvintrende
og gennemtrækkende vandfugle. Det drejer
sig i de helt kystnære områder specielt om knopsvaner,
gæs og svømmeænder, og i det lidt mere
marine miljø dykænder som troldand, taffeland,
hvinand, ederfugl, havlit, toppet skallesluger, stor
skallesluger og andre dykandearter. Desuden er der
forekomster af lappedykkere (specielt toppet og
gråstrubet lappedykker) samt rødstrubet lom i den
vestlige del og noget færre sortstrubede lommer i
den østlige del.
I Østersøen forekommer store antal af ederfugle i
den vestlige del, men de aftager betydeligt i antal
øst for det centrale Lolland. Tilsvarende er der
relativt få havlitter i den vestlige del af Østersøen,
mens disse forekommer mere talrigt i den østlige
del af området og helt specielt på Rønne Banke.
Fordelingsmønsteret formodes at skyldes gradienten
i saltholdigheden i Østersøen, der igen
påvirker blåmuslingernes størrelse. Ederfugle kan
håndtere store blåmuslinger, der specielt trives i det
mere saltholdige område i den vestlige del, mens
havlitterne foretrækker meget mindre muslinger,
der specielt findes i den mere ferske, østlige del af
området.
Østersøbestanden af ederfugl er i tilbagegang,
specielt i fuglenes yngleområder i Sverige og
Finland. Hvis tendensen vedvarer, må der forventes
tilbagegang i antallet af overvintrende ederfugle i
Danmark. Den danske bestand af ederfugle er klassificeret
som værende i ”ugunstig bevaringsstatus”.
Optællinger i Østersøen indikerer en reduktion i
antallet af havlitter, der overvintrer dér. Den danske
bestand af havlitter er imidlertid kun en meget
lille del af den samlede Østersøbestand. Danske
farvande, som for eksempel Rønne Banke, kan være
et refugie-område for overvintrende havlitter i situationer
med massiv is-dannelse i den østligere del
af Østersøen.
De tilgængelige data for antallet af overvintrende
lommer, sortænder eller toppede skalleslugere i
danske farvande giver ikke mulighed for en kvalificeret
vurdering af ændringer i bestandsstørrelserne.
Der er indikationer for, at fløjlsand er i tilbagegang
som overvintrende i danske farvande. Dette kan
eventuelt skyldes ændringer i forholdene for overvintrende
fugle længere østpå i Østersøen.
Antallet af overvintrende sangsvaner, canadagæs,
grågæs og store skalleslugere har været i kraftig
stigning siden midten af 1990-erne.
Introducerede arter
Mindst 43 nye arter antages at have etableret sig
i danske farvande siden slutningen af 1800 tallet.
Der er primært tale om bundlevende organismer
(17 bunddyr og 11 makroalger). De fleste introducerede
arter findes i Kattegatregionen (76 %), hvoraf
flere af bunddyrene og makroalgerne kun findes i
Limfjorden.
Hastigheden hvormed nye arter introduceres
til danske farvande har været stigende siden
1980erne. De nye arter skønnes overordnet at
bidrage med op til 10 % af den samlede flora og
fauna (hyppighed). Dette tal er dog meget usikkert.
Lokalt og regionalt og under særligt gunstige
forhold kan visse af de introducerede arter blive
dominerende og påvirke den oprindelige flora og
fauna markant. Nogle af disse arter har dog ikke
kun store lokale effekter, men påvirker den danske
flora og fauna mere generelt.
Kun ganske få arter kan defineres som invasive,
da det ofte ikke er entydigt, hvorvidt en art har en
negativ effekt på den oprindelige flora og fauna.
Vurdering af effekterne kræver for de fleste arters
vedkommende en bedre forståelse af deres biologi
og udbredelse. Den kvantitative viden om udbredelse
af introducerede arter er generelt mangelfuld
og for mange arter baseret på sporadiske observationer.
Introducerede arter bør inkluderes i et fremtidigt
overvågningsprogram for danske farvande
Samlet kan det siges, at de biologiske forhold viser
tegn på en række både positive og negative tendenser,
hvilket i nogen grad kan skyldes ændringer
i en række påvirkninger, som betyder bedre forhold
for visse arter og grupper og ringere forhold for
andre. En nedbringelse af næringsstofniveauerne
påvirker de arter og grupper, der favoriseres af et
stort næringsstofindhold, i negativ retning, mens
de arter og grupper, der må betragtes som mere
naturligt forekommende, enten forsvandt eller blev
minimeret ved den stigende næringstoftilførsel.
Basisanalyse 8