Basisanalyse - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

omkring Bornholm meget ensartet og relativt høje i forhold til den centrale del af Nordsøen, mens den vestlige Østersø adskiller sig ved koncentrationer på niveau med den centrale Nordsø. I Østersøen, Bælthavet og det meste af Kattegat er årsmiddelværdierne af kvælstof generelt meget lave (Figur 2.10, 2.11 og 2.12), hvilket skyldes, at alt det tilgængelige kvælstof bliver brugt af planteplankton og bundplanter. Kvælstof er således det næringsstof, der generelt er begrænsende for plantevæksten. Der er dog en tendens til en lidt højere årsmiddelkoncentration for nitrat i området syd for Bornholm end i de øvrige områder af den vestlige Østersø. Det skyldes ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (ref. /1/) formodentlig en relativ stor belastning fra de østeuropæiske lande. Vinterkoncentrationerne af nitrat og ammonium er generelt omkring dobbelt så store som den årlige middelkoncentration. I Nordsøen er koncentrationerne høje langs den jyske vestkyst som følge af Jyllandsstrømmen. Koncentrationerne aftager mod nord og vest. I Kattegat falder koncentrationerne yderligere, men stiger så igen i Østersøen mod Bornholm (Figur 2.12). Vinterkoncentrationerne af total-P er en smule højere end årsmiddelkoncentrationerne af total- P, og niveauet er generelt højere i Nordsøen og Østersøen end i de indre danske farvande (Figur 2.13). Figur 2.-10: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-kvælstof for 2004-2006. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/. Figur 2-.11: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af nitrat for 2004-2006. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/. Figur 2-.12: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af ammonium som gennemsnit for 2004-2006. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/. Figur 2.13: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-fosfor som gennemsnit for 2004-2006. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/ Østersøen (Hansen et al. 2011)/ ref. /1/. Basisanalyse 22
Det samme mønster gør sig gældende for opløst organisk fosfor (Figur 2.14). De højere koncentrationer i Nordsøen, Skagerrak og den vestlige Østersø skyldes formentlig tilførslerne fra de store europæiske floder. b) Rummelig og tidsmæssig fordeling af ilt Iltindholdet i vandet vil under normale forhold med god opblanding af vandmasserne være ca. 8 mg O 2 /l eller mere. Om sommeren og efteråret sker der en nedbrydning af det organiske stof, som er produceret i løbet af foråret og sommeren. Nedbrydningen af det organiske stof sker under forbrug af ilt. Er der meget organisk stof, kan mængden af ilt i vandet komme ned på meget lave koncentrationer eller blive helt opbrugt. Iltsvind forekommer, når iltindholdet i bundvandet er under 4 mg O 2 /l, og kraftigt iltsvind forekommer når iltindholdet er under 2 mg O 2 /l. I Figur 2.15 er vist årets laveste iltkoncentration i bundvandet som gennemsnit for 2000 – 2008. De laveste iltkoncentrationer findes i de dybe bassiner omkring Bornholm, hvor ilttilførslen til bundvandet er lav, samt i de centrale dele af den vestlige Østersø og Bælthavet, hvor omsætningen af organisk stof er høj. På det lavere vand ved kysterne er iltkoncentrationen gennemgående forholdsvis høje, da der er en bedre omrøring af vandmasserne end på de lidt dybere dele. Iltkoncentrationen i bundvandet har i de seneste årtier udvist en faldende tendens (Figur 2.16) i de mere lavvandede vandområder. I Bælthavet er der således registreret et fald i iltkoncentrationen fra 1975 til 2000. Udviklingen er formentlig en følge af en stigende vandtemperatur og en mindre opblanding af vandsøjlen (ref. /4/). I Bornholmerdybet, omkring Bornholm i den vestlige Østersø er iltkoncentrationen større end de kritiske 4 mg O 2 /l helt ned til ca. 60 m dybde, og generelt har de kritiske iltkoncentrationer 2 mg O 2 /l og 4 mg O 2 /l varieret inden for dybdeintervallet fra 60 – 80 m i hele perioden fra 2003 til 2010 (Figur 2.17). 2.1.5 Forsuringen af havet – pH og pCO 2 Vandets surhedsgrad, der måles som pH, falder, når vandets koncentration af CO 2 stiger og samtidig øges opløseligheden af kalciumcarbonat (kalk) (ref. /1/). Er faldet i pH tilstrækkeligt stort, vil det kunne påvirke især de kalkdannende organismer i havet (ref. /1/). 23 Basisanalyse Figur 2.14: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfat som gennemsnit for 2004-2006. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/. Figur 2-.15: Årets laveste koncentration af ilt i bundvandet som gennemsnit for 2000 – 2008. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/ Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/. Figur 2.-16: Udviklingen i iltkoncentration under springlaget (midt i bundvandsvolumenet) i det centrale Bælthav (st. 925, 935, 939, 20925, 6700009) i september udtrykt som månedsmiddel. Observationen fra 1981 er kun baseret på én måling og kan betragtes som en outlier. (Igloo, By- og Landskabsstyrelsen 2008)/ref. /4/. Figur 2-.17: Variation i springlag og iltkoncentration i Bornholmerdybet øst for Bornholm fra 2003 – 2010. Hypolimnion er dybden fra springlaget til maximal dybde. Springlaget er skillelinjen mellem overfladelaget med lav saltholdighed og bundlaget med høj saltholdighed (Iltsvindsrapport, Naturstyrelsen Roskilde 2010)/ ref. /5/.
Page 1 and 2: Danmarks Havstrategi Basisanalyse 1
Page 3 and 4: Indhold Forord 0. Sammenfatning af
Page 5 and 6: 0. Sammenfatning af basisanalysen F
Page 7 and 8: næringsstofudledningen. Dette kan
Page 9 and 10: Disse arter og grupper får nu en m
Page 11 and 12: Hvis støjbelastningen af de danske
Page 13 and 14: erede arter. Vadehavet, Limfjorden
Page 15 and 16: naturtyper, arter, fysiske struktur
Page 17 and 18: 2. Karakterisering af miljøtilstan
Page 19 and 20: Strømretningen er overvejende best
Page 21: dybere dele af Østersøen, da det
Page 25 and 26: 2.2 Habitattyper Beskrivelsen af ha
Page 27 and 28: 27 Basisanalyse Figur 2.-23: Bundty
Page 29 and 30: Ud fra kortlægning af havbunden i
Page 31 and 32: I Kattegat er der enkelte forekomst
Page 33 and 34: åder, da de stiller specifikke kra
Page 35 and 36: udgør lidt over 10 %. Den største
Page 37 and 38: 25 20 15 10 Abundans, m -2 5 0 Der
Page 39 and 40: a c Forvaltningen af de kommerciell
Page 41 and 42: 2.3.6 Populationsdynamik, udbredels
Page 43 and 44: mellem Læsø og Anholt anvendes ti
Page 45 and 46: på grundlag af fangststatistikker
Page 47 and 48: Blandt makroalgerne har de introduc
Page 49 and 50: Stofgruppe PAH’er Organotin Tilst
Page 51 and 52: 3. Karakterisering af miljøbelastn
Page 53 and 54: c) Sedimenttilførsel fra anlægspr
Page 55 and 56: Derimod har der været store udsvin
Page 57 and 58: Fiskeri med fartøjer under 15 m er
Page 59 and 60: angår undervandsstøj i de danske
Page 61 and 62: og løst affald der føres til have
Page 63 and 64: 3.5 Kontaminering med farlige stoff
Page 65 and 66: andet som plantebeskyttelsesmiddel,
Page 67 and 68: Til de flygtige aromatiske kulbrint
Page 69 and 70: 3.6.1 Tilførsel af kvælstof og fo
Page 71 and 72: 3.6.3 Samlede tilførsler De samled
Page 73 and 74:
Spredningsvej Spredningsmåde 1. Sk
Page 75 and 76:
Hvor stor er spredningen med ballas
Page 77 and 78:
De vigtigste danske fiskerier er: 1
Page 79 and 80:
Torsk, skrubbe, ål og havørred re
Page 81 and 82:
4. Integreret vurdering af miljøti
Page 83 and 84:
4.1.1 Resultater for eutrofieringst
Page 85 and 86:
De i Østersøen gennemførte vurde
Page 87 and 88:
I havstrategierne opereres med god
Page 89 and 90:
økosystemet der er til stede, dest
Page 91 and 92:
Overordnet ses at risikoen for en b
Page 93 and 94:
6. Referencer /1/ Hansen, J.W.,Wind
Page 95 and 96:
46/ Cameron, A. and Askew, N. (eds.
Page 97 and 98:
95/ HELCOM, 2009. Biodiversity in t
Page 99 and 100:
ERL: Effect Range-Low, den amerikan
Page 101:
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100
show all

Basisanalyse - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?