Basisanalyse - Naturstyrelsen

3.3 Andre fysiske forstyrrelser
• Under dette afsnit beskrives emnerne
• Undervandsstøj
• Affald i havet.
3.3.1 Undervandsstøj (f.eks. fra skibsfart, akustisk
undervandsudstyr)
Støj i danske havområder håndteres normalt i
forhold til støj fra konkrete aktiviteter og støjens
påvirkning af specifikke dyrearter med henblik
på om nødvendigt at regulere støjpåvirkningen.
Reguleringen baseres på viden fra mange studier
om de miljømæssige effekter af undervandsstøj,
der som oftest belyser effekter af enkelt lydkilder på
enkeltarter. Undersøgelser af mere generel karakter
om effekten af det generelle støjniveau er derimod
begrænsede både i og uden for Danmark.
Baggrundsdata om støj baserer sig typisk på undersøgelser,
der enten er udført i forbindelse med
større marine anlægsprojekter eller som forskningsprojekter.
Der findes herudover en række lange
tidsserier med målinger af undervandsstøj, der er
indsamlet af Søværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste
under bl.a. den kolde krig. Disse tidsserier
er klassificeret som militære hemmeligheder og er
ikke umiddelbart tilgængelige.
Konkret tilgængeligt datagrundlag til at vurdere
støjtilstanden i de danske havområder er begrænset
og isoleret til fem specifikke områder, hvor der
er foretaget målinger i forskningsøjemed eller som
led i anlægsprojekter. Målingerne er foretaget i 1982
i Tyske Bugt og Østersøen (ref. /44/); Syd for Rødsand,
vestlige Østersø i forbindelse med Rødsand II
havvindmøllepark i 2008 (ref. /76/); Århus Bugt og
BOKS 1:
Støj – definitioner (Tougaard, 2011)/ref. /78/:
Hatter Rev i forbindelse med EU-Interreg-projekt
BaltSeaPlan (ref. /77/). Definitioner i forbindelse med
støj er angivet i boks 1.
Støjkilder
Blandt de mange forskellige menneskeskabte
lydkilder er der et antal, som er relevante i danske
farvande, og som skiller sig ud, fordi de er særligt
kraftige eller på anden måde skønnes at være særligt
problematiske (boks 2). Støjkilderne har forskellige
lydbilleder fra en forøgelse af den permanente
baggrundsstøj til enkelte mere kortvarige hændelser.
Fælles for alle påvirkningerne er, at viden om
deres effekt på fisk og havpattedyr er begrænset,
og viden om effekten på andre marine organismer
er særdeles begrænset.
I Danmark håndteres støjregulering i forhold til
havpattedyr i forbindelse med marine undersøgelser
og anlægsarbejder oftest ved en kombination
af visuel overvågning af observatører kombineret
med soft-start processer, hvor den støjende aktivitet
startes langsomt op med et reduceret lydniveau
for at give havpattedyrene tid til at fjerne sig fra
aktivitetsområdet.
På offshore-området er Miljøministeriet i samarbejde
med Mærsk Olie & Gas A/S i færd med at
etablere et moniteringsprogram, der blandt andet
har til formål at belyse betydning og effekt af den
støj, der genereres i forbindelse med den almindelige
drift og med specifikke offshore relaterede
aktiviteter.
Det er med de eksisterende målinger ikke muligt
at give en samlet vurdering af tilstanden, for så vidt
⇒ Støj er, til brug i basisanalysen, defineret som: ”Lyd, der i den givne situation, for et givent individ, er uønsket, idet det
påvirker dyrets fysiologi eller adfærd negativt eller interfererer med dyrets muligheder for at opfatte andre lyde af
betydning for dyret”.
⇒ Baggrundsstøj er den del af støjbilledet, der er tilbage, hvis man forestiller sig, at man kunne fjerne alle individuelt
identificerbare lydkilder. Populært sagt den ”susen”, der er tilbage, når man har fjernet alle de dele, man kan høre,
hvad er (f.eks. individuelle skibe, kald fra enkeltdyr osv.). Såfremt alle menneskeskabte bidrag kunne fjernes, taler
man om den naturlige baggrundsstøj.
⇒ Lydbillede: Det totale lydfelt målt i et bestemt punkt eller område.
⇒ Effekter af støj på marine organismer kan inddeles i fire påvirkningszoner: Hørbarhed, maskering (overdøvning af
andre lyde), adfærdsreaktioner og fysiologiske skader (høretab og i ekstreme tilfælde skader på organer eller død).
Hertil bør tilføjes to yderligere kategorier: fysiologiske effekter på f.eks. kredsløb og hormonniveauer og ikkeauditoriske
effekter, dvs. effekter af lyd, der ikke har med hørelse at gøre (f.eks. ligevægtsorganer). Da artsgrupper
har forskellig hørelse og sandsynligvis også forskellig følsomhed over for støj, er påvirkningszonerne ikke bare
specifikke for den enkelte lydkilde, men også for hver art eller artsgruppe.
Basisanalyse 58