Basisanalyse - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Hvis det oprensede materiale på baggrund af prøvetagninger overskrider de i dansk lovgivning fastsatte krav, skal materialet som udgangspunkt deponeres på land. Alternativt kan det besluttes ikke at fjerne materialet eller i visse tilfælde at klappe det, således at materialet indkapsles med henblik på at begrænse udveksling med havmiljøet. Klapning på vanddybder under 6 m samt indenfor områder, som er udpeget som habitatområder, fuglebeskyttelsesområder eller Ramsarområder (internationale vådområder der er levested for vandfugle), kræver særlig vurdering, og der stilles skærpede krav til klapmaterialets lighed med klapområdets naturlige sediment for at opnå tilladelse. Der er omkring 115 klappladser i Danmark (Figur 3.1). Klappladserne ligger næsten udelukkende inden for 1 sømilegrænsen. Størrelsen varierer mellem 0,01 km 2 til næsten 9 km 2 . Det samlede havbundsareal, der er dækket af klappladser er 62,3 km 2 . b) Udledning af materiale relateret til boring efter olie og gas i Nordsøen Udledning af borespåner (dvs. opboret materiale fra boringer i undergrunden) inklusiv boremudder og tilsætningsstoffer i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i Nordsøen finder sted i forbindelse med boring af olie- og gasbrønde. Borespåner, fra boringer med vandbaseret boremudder, må udledes på havbunden, mens borespåner fra boringer med oliebaseret mudder skal bringes til deponering i land. Størstedelen af de borede strækninger bores med vandbaseret boremudder. Udledningen finder sted fra boreplatformen, og størstedelen af det udledte materiale aflejres på havbunden tæt på borestedet. Det udledte materiale spredes i forbindelse med udledningen eller efterfølgende af strøm og bølgepåvirkning. Et af de udledte tilsætningsstoffer er mineralet baryt, som er et uskadeligt mineral. Det findes naturligt kun i meget små mængder på havbunden, og baryt kan derfor benyttes som indikator for spredningen af udledt boremateriale. Tilstanden for bundfaunaen, samt koncentrationen af miljøfarlige stoffer moniteres omkring udvalgte platforme i Nordsøen hvert tredje år. Baryt genfindes på alle moniteringsstationer, der er placeret i en række fra 100 m til 5000 m fra platformene, i aftagende mængder med afstanden til platformene. Baryt findes endvidere i små mængder på refer- encestationer, som er placeret 10 km fra platformene. Dette viser, at der sker en stor spredning og samtidigt fortynding af det udledte materiale. Med udledning af boremateriale sker der samtidig en udledning af tungmetaller, oliestoffer samt kemikalier knyttet til boreprocessen inklusiv stoffer knyttet til de gennemborede lag (Tabel 3.2). . Kilde Miljøfarlige stoer Boring efter olie og gas Der findes ikke vedtagne miljøkvalitetskrav for disse stoffer i marine sedimenter. I Stuer-Lauridsen et al., 2001 (ref. /19/) er listet en række miljøkvalitetskriterier fra internationale konventioner og fra europæiske og oversøiske lande. De målte koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment ligger under de anførte kriterier selv på de stationer, der ligger nærmest platformene. Der findes flere forskellige bunddyrssamfund omkring de undersøgte platforme. Forskellene skyldes primært forskelle i dybdeforhold. Samlet kan det for påvirkningen fra offshore aktiviteter konkluderes, at der sker en påvirkning af sensitive nøglearter på stationer 100 m – 250 m fra platformene, mens der ikke er konstateret nogen væsentlig påvirkning længere væk end 750 m fra platformene. Tilstanden og graden af bedring/genindvandring maskeres til en vis grad af de naturlige udsving i bestandsstørrelse og rekruttering af de undersøgte arter. Figur 3.1: Danske havne og klappladser. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak,Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen (Hansen et al., in press)/ref. /71/. Oliestoer (THC), PAH, NPD, cadmium, krom, kobber, bly, kviksølv, zink Tabel 3.2: Stoffer udledt ved boring efter olie og gas <strong>Basisanalyse</strong> 52
c) Sedimenttilførsel fra anlægsprojekter og råstofindvinding I forbindelse med gravearbejder o.l. ved anlægsprojekter og ved sandsugning sker der en suspension af fint materiale, der spredes i vandsøjlen og efterfølgende sedimenteres på havbunden. I visse tilfælde (ved nedlægning af kabler og rørledninger) finder pløjning og nedspuling sted, hvor det fjernede materiale efterfølgende lægges tilbage på de nedlagte ledninger (backfilling), eller hvor materialet transporteres tilbage af strøm og bølger. Ved større anlægsarbejder eller ved arbejder, der finder sted i følsomme marine områder, sker der en vurdering af betydningen og omfanget af tildækning, og der foreskrives korrigerende handlinger, når det vurderes nødvendigt. I forbindelse med råstofindvinding vurderes den samlede effekt at være begrænset (ref. /16/). Trawlfiskeri og muslingeskrab medfører også suspension af materiale, der efterfølgende sedimenteres på havbunden lokalt eller længere væk afhængigt af strømforholdene. Sedimentationen kan fører til tildækning i sedimentationsområdet (/ref./106/). d) Tilførsel af sediment fra vandløb De danske vandløb er ganske små. Tilførslen af sediment til havet er derfor begrænset, og påvirkningen af de marine forhold er derfor tilsvarende ringe og lokal. e) Kystfodring Ved kystfodring tilføres egnet sediment til de dele af en kyststrækning, der ønskes beskyttet. Formålet med kystfodring er at mindske eller standse tilbagerykningen af en kyststrækning ved at kompensere for det tab af sediment, som bølgerne forårsager. Kystfodring kan foregå ved at tilføre sediment til selve stranden eller til revler langs kysten. Kystfodring finder især sted langs den jyske vestkyst (Figur 3.3). For at belyse påvirkningen af den lokale bundfauna og det lokale fiskesamfund har Kystdirektoratet fået udført en række undersøgelser i perioden 1994-2010. Undersøgelserne har vist, at der ikke er nogen signifikant forskel på antallet af børsteorme på fodrede strækninger og referencestrækninger. Undersøgelserne har også vist, at antallet af børsteorm, der er en vigtig fødekilde for fisk og fugle, er afhængigt af middelkornstørrelsen af sandet på bunden. Jo finere sandet er, jo flere børsteorm er der til stede. Kystbeskyttelsesmetoder, der resulterer i stejle kystprofiler (bl.a. høfder), medfører en grovere kornstørrelse i bundsedimentet, mens 53 <strong>Basisanalyse</strong> metoder, der fører til mindre stejle kystprofiler (f.eks. forskellige typer kystfodring), giver et mere finkornet bundsediment og dermed som udgangspunkt bedre forhold for børsteorme og dermed for fisk og fugle. Kystfodring bliver derfor foretrukket. 3.1.2 Befæstning a) Havvindmølleparker, broer og sænketunneler, havneanlæg, offshore platforme og rørledninger Der findes flere større permanente marine anlæg i de danske havområder. Figur 3.2 viser placeringen af disse anlæg. Kabler er oftest helt nedgravet og udgør dermed ikke en permanent befæstning af havbunden. De kan dog også ligge blotlagt på havbunden eventuelt beskyttet af stensætninger. Væsentlige dele af marine rørledninger kan ligge på havbunden, og de er i visse tilfælde beskyttet af sten, der er bygget op omkring rørledningen. Permanente anlæg har flere modsatrettede effekter på det marine miljø. I anlægsfasen fjerner, forstyrrer eller ændrer de den havbund, hvorpå de placeres, og påvirker dermed eventuelt sårbare arter og habitater. Opførelsen af flere marine anlæg påvirker endvidere de hydrografiske forhold, samt nærliggende habitater ved gravearbejder og deraf følgende spild. I forbindelse med etablering af Øresundsforbindelsen blev der skabt en kunstig ø og halvø, der beslaglagde et areal på 2,2 km 2 , hvilket svarer til 1,3 % af tilsvarende lavtvandsområder i Øresund. Herudover blev der skabt mere end 9 km ny kystlinje bestående af store blokke og sten. På storebæltsforbindelsen var den permanente beslaglæggelse af havbundsareal omkring 2 km 2 . Disse ændringer og forstyrrelser vurderes i VVM processer (vurdering af virkninger på miljøet), og Figur 3.2: Offshore platforme. havvindmølleparker, rørledninger og kabler samt broer og tunneler. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen (Hansen et al., in press)/ref. /71/. Fire transitrørledninger i den vestlige danske del af Nordsøen: Franpipe, Zeepipe, Norpipe og Europipe 1 fremgår ikke.
Page 1 and 2: Danmarks Havstrategi Basisanalyse 1
Page 3 and 4: Indhold Forord 0. Sammenfatning af
Page 5 and 6: 0. Sammenfatning af basisanalysen F
Page 7 and 8: næringsstofudledningen. Dette kan
Page 9 and 10: Disse arter og grupper får nu en m
Page 11 and 12: Hvis støjbelastningen af de danske
Page 13 and 14: erede arter. Vadehavet, Limfjorden
Page 15 and 16: naturtyper, arter, fysiske struktur
Page 17 and 18: 2. Karakterisering af miljøtilstan
Page 19 and 20: Strømretningen er overvejende best
Page 21 and 22: dybere dele af Østersøen, da det
Page 23 and 24: Det samme mønster gør sig gælden
Page 25 and 26: 2.2 Habitattyper Beskrivelsen af ha
Page 27 and 28: 27 Basisanalyse Figur 2.-23: Bundty
Page 29 and 30: Ud fra kortlægning af havbunden i
Page 31 and 32: I Kattegat er der enkelte forekomst
Page 33 and 34: åder, da de stiller specifikke kra
Page 35 and 36: udgør lidt over 10 %. Den største
Page 37 and 38: 25 20 15 10 Abundans, m -2 5 0 Der
Page 39 and 40: a c Forvaltningen af de kommerciell
Page 41 and 42: 2.3.6 Populationsdynamik, udbredels
Page 43 and 44: mellem Læsø og Anholt anvendes ti
Page 45 and 46: på grundlag af fangststatistikker
Page 47 and 48: Blandt makroalgerne har de introduc
Page 49 and 50: Stofgruppe PAH’er Organotin Tilst
Page 51: 3. Karakterisering af miljøbelastn
Page 55 and 56: Derimod har der været store udsvin
Page 57 and 58: Fiskeri med fartøjer under 15 m er
Page 59 and 60: angår undervandsstøj i de danske
Page 61 and 62: og løst affald der føres til have
Page 63 and 64: 3.5 Kontaminering med farlige stoff
Page 65 and 66: andet som plantebeskyttelsesmiddel,
Page 67 and 68: Til de flygtige aromatiske kulbrint
Page 69 and 70: 3.6.1 Tilførsel af kvælstof og fo
Page 71 and 72: 3.6.3 Samlede tilførsler De samled
Page 73 and 74: Spredningsvej Spredningsmåde 1. Sk
Page 75 and 76: Hvor stor er spredningen med ballas
Page 77 and 78: De vigtigste danske fiskerier er: 1
Page 79 and 80: Torsk, skrubbe, ål og havørred re
Page 81 and 82: 4. Integreret vurdering af miljøti
Page 83 and 84: 4.1.1 Resultater for eutrofieringst
Page 85 and 86: De i Østersøen gennemførte vurde
Page 87 and 88: I havstrategierne opereres med god
Page 89 and 90: økosystemet der er til stede, dest
Page 91 and 92: Overordnet ses at risikoen for en b
Page 93 and 94: 6. Referencer /1/ Hansen, J.W.,Wind
Page 95 and 96: 46/ Cameron, A. and Askew, N. (eds.
Page 97 and 98: 95/ HELCOM, 2009. Biodiversity in t
Page 99 and 100: ERL: Effect Range-Low, den amerikan
Page 101: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100

Basisanalyse - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?