Basisanalyse - Naturstyrelsen

Usikkerhedsvurderingen for de benyttede data
viser, at data generelt har en acceptabel kvalitet.
Dog skal det som ovenfor anført understreges, at
de benyttede biodiversitetsindikatorer fortsat skal
udvikles, og at der skal nås til enighed om nye
indikatorer for at få en bedre beskrivelse af biodiversitetstilstanden.
4.2.2 Diskussion af de foreløbige resultater for
biodiversitetstilstanden for de danske havområder
For de helt åbne havområder i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat gælder det, at det er gruppen ’enkeltarter’,
der er styrende for slutklassifikationen. Det er
med andre ord indikatorer for enkelte specifikke arter
af hhv. fisk, havfugle og marine pattedyr og deres
tilstand, der gør, at disse områder klassificeres som
enten ’ringe’ eller ’dårlig’. I de indre danske farvande
og i de danske fjorde er det tilsvarende indikatorer
for enkeltarter og i nogle tilfælde for dyresamfund,
der resulterer i ’ikke-god’ biodiversitetstilstand. Der
er typisk tale om indikatorer for bunddyr, makroalger
eller ålegræs.
Som nævnt ovenfor i indledningen bestemmes den
samlede vurdering af den gruppe, hvor miljøtilstanden
er dårligst. For den nordlige Nordsø er
tilstanden i gruppen ”arter” eksempelvis ikke-god for
de miljøindikatorer, der beskriver tilstanden for torsk
og sej, samt flere arter af havfugle og havpattedyr.
Af den grund bliver tilstanden for gruppen arter og
dermed for hele området ”ikke-god”.
4.3 Samlet vurdering af påvirkningerne fra
miljøfarlige stoffer
Den samlede vurdering bygger på en vurdering
af en række forskellige indikatorer, der er samlet i
fire forskellige grupper i overensstemmelse med
havstrategidirektivets retningslinjer (ref. /70/). De fire
grupper belyser miljøfarlige stoffers tilstedeværelse i
eller påvirkning af henholdsvis: Vandsøjle, sediment,
planter og dyr, samt biologiske effekter af miljøfarlige
stoffer.
I den tilsvarende analyse udført for Østersøen i
HOLAS-projektet (ref. /9/ og /10/) blev tilsvarende
indikatorer inddelt i fire grupper, der tog hensyn
til HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP). I den
vurdering var grupperingen: Koncentrationer
af miljøfarlige stoffer skal være tæt på naturlige
baggrundsniveauer, alle fisk skal være sunde som
fødevarer, sunde dyr og planter og radioaktivitet
skal være på præ-Chernobyl niveau. Der er således
tale om samme eller tilsvarende data, der i de
udførte vurderinger belyser forskellige aspekter af
miljøtilstanden.
Inden for hver af de benyttede grupper sammenholdes
tilstandene for de forskellige miljøfarlige
stoffer, så en samlet vurdering for gruppen opnås.
Herefter foretages en samlet vurdering for de fire
grupper. Der foretages en usikkerhedsvurdering
for den benyttede datakvalitet og de udførte
beregninger. Usikkerhedsvurderingen benyttes til at
bedømme sikkerheden i det endelige resultat.
4.3.1 Resultater for og diskussion af tilstanden for
miljøfremmede stoffer i de danske havområder
Den integrerede vurdering og klassifikation af den
kemiske tilstand i de danske dele af Østersøen
fremgår af figur 4.3. For de danske farvande gælder
det generelt, at miljøfarlige stoffer i bredeste forstand
udgør et problem. Eneste områder undtaget
herfra er Ålborg Bugt og kysten nord for Sjællands
Odde.
Figur 4.3:
Integreret vurdering og klassifikation
af den kemiske tilstand
i Østersøen. Klassifikationen er
udført med værktøjet CHASE
1.0 på basis af retningslinjer i
henhold til HELCOM Baltic Sea
Action Plan. ’High’ og ’good’
status svarer til ’god miljøtilstand’.
’Moderate’, ’poor’ og
’bad’ status svarer til ’ikke-god
miljøtilstand (HELCOM 2010)/
ref. /9/’.
Basisanalyse 84